Kære Julle

Mange tak for dit brev - dejligt at du skriver her, når du føler det er svært for dig at snakke med din mor om hvad der sker i dit liv og om dine følelser.

Som du også selv skriver, så er du nødt til at snakke med din mor om det, hvis ham fyren fra USA skal komme og besøge dig. I forhold til fyren, så vil jeg sige, at det er dejligt, at du har lært en sød fyr at kende online. Jeg forestiller mig, siden at han gerne vil komme og besøge dig, at I har haft kontakt med hinanden noget tid og også snakket sammen og set hinanden på video over Messenger eller lignende - det lyder til at du har helt styr på den del og ikke er nervøs over at møde han, så det er godt.

Så er der bare lige det med din mor. Jeg kan godt forstå at du har det sådan, når din mor reagerer som hun gør, når du fortæller hende noget som ikke lige er det hun gerne vil høre. Nu ved jeg ikke præcis hvad det er din mor siger eller gør, når hun bliver sur på dig over noget du fortæller, men nogle gange kan folk godt komme til at sige eller gøre noget, som får dem til at virke sure, uden at det egentlig er deres intention. Langt de fleste forældre vil gøre alt hvad de kan for at beskytte deres barn, og derfor kan de fx godt komme til at virke sure, hvis de får noget at vide, som gør dem nervøse eller bange for om de kan beskytte deres barn "godt nok". Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige, om det er det der er på spil her - og selvom det er, så skriver jeg det ikke, for at det skal være en undskyldning for at din mor reagerer som hun gør. Jeg skriver det for at give dig en forståelse for en mulig forklaring på, hvorfor hun reagerer som hun gør.

Uanset hvad, så er det ikke en god måde din mor reagerer på, når du fortæller hende omkring det der fylder for dig - og det tænker jeg du skal have fundet en måde du kan tale med hende om. Jeg synes det er vigtigt at du får sagt til din mor, at du bliver bange for at fortælle hende ting, fordi hun nogle gange bliver sur på dig, når du gør det. Måske er din mor ikke opmærksom på, at du får det sådan, når hun reagerer som hun gør, og derfor synes jeg det er vigtigt at du får talt med hende om det.

Hvis du synes det er svært at fortælle din mor, hvad det gør ved dig, når hun bliver sur, så kunne det også være en mulighed at skrive det ned på et stykke papir og give hende, så hun kan læse det - eller du kan skrive det til hende i en SMS eller lign. Det vigtigste er bare, at hun får det at vide og at I får talt sammen om det du skriver eller siger til hende. Det kunne måske også være en måde at få åbnet op for at fortælle din mor om den fyr fra USA, som du gerne vil mødes med. Det kunne for eksempel være ved at sige noget i stil med: "jeg føler at du bliver sur på mig, når jeg fortæller dig ting og derfor er jeg bange for at fortælle noget, og der er faktisk noget lige nu som jeg rigtig gerne vil fortælle dig om".

Det vil forhåbentlig få din mor til at få en forståelse for, hvad det gør ved dig, når hun bliver sur - og samtidig får du også sagt, at der er noget du gerne vil tale med hende om. Når din mor så, forhåbentlig, spørger ind, kan du fortælle om fyren fra USA. Igen, du kan også skrive det her i et brev eller over SMS, hvis det føles mindre grænseoverskridende for dig, at gøre det på den måde. Jeg forstår virkelig, at det kan være svært og grænseoverskridende at fortælle det - men det vil helt sikkert også føles som en stor lettelse bagefter.

Når du har talt med din mor om fyren fra USA, så kunne din mor måske, hvis I begge har lyst, være med til at snakke med fyren over video. På den måde vil hun også kunne se hvem han er og lære ham lidt at kende, inden I møder hinanden i den fysiske verden.

Jeg håber at du kan bruge mit svar. Husk, at du altid kan skrive her i brevkassen igen, hvis der er noget der fylder.

Mange hilsner,

Freja