Kære Victoria.

Du lyder som en rigtig god veninde, der gerne vil have, at din veninde har det godt. Det er meget omsorgsfuldt af dig at søge efter råd til, hvordan du kan hjælpe din veninde. 

Det lyder til, at din veninde har oplevet nogle svære ting, som kan være medvirkende til, at hun har fået de har selvmordstanker. Når man har selvmordstanker, så er det ikke nødvendigvis fordi man ønsker at dø, men det kan være fordi, at det kan virke som den nemmeste løsning på de problemer man har. Og det kan også være et ønske om bare at forsvinde fra ens hverdag, men ikke nødvendigvis at dø. Men uanset hvorfor de er der, så er det vigtigt at tale med nogen om det, så jeg synes det er godt, at du har rådet hende til at tale med hendes forældre, selvom hun ikke har lyst. Der er også altid muligheden at kontakte Livslinien, hvor der sidder dygtigere rådigvere, man kan tale med. 

Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at vide, hvad du skal gøre, for at få hende til at tro på, at du ikke forlader hende. På grund af det hun har oplevet, hvor hun har oplevet at blive svigtet, og har mistet tillid til nogen, hun måske virkelig stolede på, så skal hun have genoprettet den tillid til mennesker generelt, og det kan godt tage lidt tid. Så du kan ikke gøre så meget andet end at vise hende, at du ikke forlader hende. Det er bl.a. ved at blive ved med at være i kontakt med hende, skrive til hende hver dag eller sende en snap, så hun ved, at du tænker på hende. Du kan fx skrive til hende, at du er der, du vil gerne lytte, og at du tænker på hende. Nogle gange skal der ikke mere til end det. Du kan også foreslå hende, at I kan gå en tur sammen en gang i ugen eller hvornår det nu lige passer, og når landet åbner lidt mere op igen, så lave nogle andre forskellige ting, for at få hendes tanker væk, men også så hun kan se, at du stadig er der.

Samtidig skal du også passe på dig selv i det her, og huske på, at det ikke er din opgave at sørge for, at hun får det godt igen. Du kan kun gøre så meget ved at være der for hende og lytte til hende, men i sidste ende er det hende selv, som skal stole på, at du ikke forlader hende, og hende som skal arbejde med at få det bedre. Forhåbentlig vil hun række ud til hendes forældre, nogle andre voksne, eller en rådgivning for at få den hjælp, hun har brug for. Det kan være et rigtig stort skridt at tage, som hun måske ikke er klar til endnu, og hvis hendes selvmordstanker fortsætter, og måske bliver værre, kan det også være, at du skal overveje at fortælle det til en voksen, fx dine egne forældre, en lærer (hvis I går i skole sammen), eller hendes egne forældre. For det er også vigtigt, at du ikke bærer på alt for meget og føler, at du har ansvar for, at hun får det godt. Det bedste du kan gøre er at være der for hende i det omfang, der også passer dig. 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og finder den bedste måde for dig at være der for din veninde.

De bedste hilsner
Laura