Hjælp til onani
Hjælp til onani
Hej, jeg er en pige på 15 år som her for det sidste har onaneret ret meget (fordi heg virkelig nyder det), jeg har pillet ved mig selv osv.
Mine spørgsmål er:
Jeg vil gerne give mig selv finger, men jeg kan ikke få den op, jeg føler jeg våd nok, jeg tror bare ikke jeg kan finde hullet.
Mit andet spørgsmål er at jeg vil gerne udforske andre måder at onanere på end bare at pille ved mig selv, hvis jeg vil gnide mig op af min dyne skal jeg så have underbukser på eller skal jeg tage dem af? Og hvilke andre måder er der at onanere på? (Jeg vil ikke stikke andet end min finger op i mig)
Hej med dig
Hvor er det dejligt at høre, at du er begyndt at onanere, og at du nyder det. Onani er nemlig en super god måde til at blive klogere på sin krop, og hvad der mærkes rart. Det er kun godt at være nysgerrig, og derfor er det også virkelig fint, at du skriver her i brevkassen for at få svar på dine spørgsmål, og jeg vil gøre mit bedste for at svare på dem.
1. Jeg tror faktisk mange unge piger oplever samme udfordring som dig med at finde hullet i ens skede. Det kan være lidt svært, når man måske ikke helt er klar over, hvordan det hele ser ud dernede. Pigers skeder er forskellige og ser forskellige ud ligesom resten af kroppen, men typisk for de fleste piger er, at man finder skedeåbningen et par centimer inde i skeden. Skedeåbningen er omgivet af kønslæber, og da de kan have forskellige størrelser, så kan det nogle gange være lidt svært at finde kønsåbningen. For nogle piger kan det være en hjælp at sætte sig i hug på gulvet med et spejl, så man kan se, hvordan det hele ser ud for neden. Det kan være lidt grænseoverskridende, så sørg for at låse døren, så du ikke bliver afbrudt og husk på, at der ikker er andre, der ser hvad du laver. Det kan også være det kan hjælpe dig at se et billede af, hvordan skeden hænger sammen, og det kan du her på Sexlinjens hjemmeside.
2. Der findes et hav af forskellige måder at onanere på, og det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser. Det vigtigste er, at det føles godt for dig. Der er derfor heller ikke noget klart svar på, om du skal have underbukser på eller ej, når du gnider dig op af din dyne. Det kan være du bedre kan mærke noget, når du har taget underbukserne af, og omvendt kan det være rart, at der er noget stof imellem. Du kan måske først prøve at gnide dig op af dynen med underbukser og derefter uden for at mærke efter, hvad der føles bedst for dig.
I forhold til at onanere på andre måder, så kan du måske prøv at eksperimentere lidt med, hvordan du rører ved dig selv. Prøv eksempelvis at ændre på, hvor hårdt/blødt eller hurtigt/langsomt du rører. I artiklen ovenover kan du også læse lidt om klitoris, og hvordan du kan kærtegne den når du onanere.
Nogle piger synes også det er rart at røre ved sig selv andre steder mens man onanere eksempelvis ved ens bryster eller lår. En anden mulighed er også at onanere med brusehovedet, når du er i bad, hvor du kan prøve at justere lidt på, hvor lidt/meget vand, der føles rart for dig.
På Cyberhus har vi tidligere udgivet en artikel om onani for piger, og her kan du finde mere inspiration til, hvordan du kan onanere på forskellige måde.
Jeg håber du kan bruge mit svar, og jeg ønsker dig fortsat god fornøjelse med at blive klogere på din krop.
De bedste hilsner
Maren