Hjælp

brevkassespørgsmål

Hjælp

brevkassespørgsmål af
S
19 år
Oprettet 10 måneder 5 dage siden

Hej, jeg ved ikke om i kan hjælpe mig men nu skriver jeg ind afligevel, det er fordi her for et halvt år siden og frem til nu har min højre klunk/nos, altså man har jo sine boller/nosser/kugler i pungen, men den ene af dem, nemlig den højre er blevet enormt stor og det har den været i et halvt år nu. Jeg har hverken slået dem eller lign, det gør heller ikke ondt, jeg onanere dagligt som jeg altid har gjort og mærker ingen forskel, skal jeg søge læge?. For jeg gider ikke gøre et nummer ud af det hvis det er lige meget, jeg kan sagtens leve med det, ville bare lige høre :) Vh: S

Svar: 

Hej med dig, godt du skriver.

Hævelser eller udfyldninger i pungen eller af testiklen kan forekomme gennem hele livet, og årsagerne kan være forskellige. Det kan skyldes noget helt trivielt, men det kan også skyldes alvorlig sygdom. De fleste tilstande, der kan give hævelse eller udfyldning vil dog på et eller andet tidspunkt også medføre smerter eller ømhed sv.t. pungen eller testiklen. Der kan f.eks. opstå betændelse i bitestiklen eller testiklen, som oftest skyldes en seksuelt overført sygdom, og det vil typisk give symptomer som smerter, herunder smerter ved vandladning, hyppig vandladning og feber samt hævelse. Man kan også få brok i pungen af forskellige årsager. F.eks. vandbrok, som er en ansamling af væske i hinderne omkring testikelstrengen og selve testiklen, hvilket typisk kan mærkes som ubehag og tyngefornemmelse i pungen. Der kan også opstå en ansamling af blod i pungens hinder, oftest i forbindelse med et traume, og det ville medføre en øm og misfarvet udfyldning. Sædbrok kan også opstå, som er en cystedannelsen ved bitestiklen eller sædlederen. Også testikelkræft kan give en mærkbar udfyldning sv.t. testis.

Du bør bestille en tid hos din læge, for at få det nærmere undersøgt. Årsagen til at din højre testikel er blevet større skal undersøges, der kan være tale om en helt banal årsag, men en eventuel farlig årsag bør udelukkes.

Med venlig hilsen, 

Tatjana

Tatjanas billede
Tatjana fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program