HJÆLP

brevkassespørgsmål

HJÆLP

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 5 år 11 måneder siden

Hej jeg har et problem. Her den anden dag var jeg ude i byen og gå da jeg skulle hjem fra en veninde da der kom en mand og sagde kom lige med jeg gik med hen til ham og han spurgte hvor gammel jeg var og jeg svare jeg er 15 år han sagde så okay vil du med mig hjem bare til i morgen? Jeg svarede self nej da jeg var bange for ham han sagde jo kom nu det er kun til i morgen jeg blev bange og skulle til og løbe da han tog fat i min arm og sagde rolig nu. Jeg blev rigtig bange og begyndte og græde og han tog mig ind til sig og sagde rolig nu du skal ikke være ked af der sker ikke noget. Til sidst tog han mig ind i hans bil og kørte hjem til ham selv da vi kom hjem sagde han du skal bare føle dig hjemme og ikke være bange OKAY jeg var stadig ked af og græd stadig. Jeg kunne ikke komme ud af huset da han hele tiden holdet øje med mig hvad jeg lavede. Da det blev aften og vi skulle sove sagde han kom nu skal vi i seng. Og jeg sagde jeg vil hjem nu! Det kom jeg ikke og vi skulle sove nu jeg SKULLE ligge i samme seng som ham og det ville jeg self ikke men jeg blev nød til det da han begyndte og true mig. Det blev nat og jeg græd lidt der han var stadig vågn og der begyndte han og tag mit tøj af og jeg sagde NEJ! men han blev ved jeg kunne intet gøre han begyndte og røre med visse steder som ikke var rart han begyndte og tage hans tøj af og ligge sig oven på mig og så begyndte han ellers og det gjorde rigtig ondt da det også var min førerste gang. Hjælp hvad skal jeg gøre jeg låser mig selv inde på mit værelse og jeg ville ikke være sammen med nogle i skolen og mine lære er ude og snakke med mig hvorfor jeg er så ked af men jeg gider ikke og svare og mine forældre spørge også hvorfor jeg er så ked af men jeg svare ikke hvorfor hjælp mig!!

Svar: 

Kære du.

Det lyder som en rigtig, rigtig voldsom oplevelse, du har været ude for. Og jeg kan godt forstå, at det er rigtig svært, hvad du skal gøre eller sige til dine forældre og lærere.

Jeg vil gerne starte med at understrege, at du ikke kunne gøre mere end du gjorde i situationen. Du sagde nej, og det burde være nok! Og selv hvis du ikke sagde nej, så sagde du ikke ja, og det er afgørende. Men der er desværre mange, der føler skyld og bebrejder sig selv for, hvorfor man ikke handlede anderledes eller at man kunne have gjort mere end man gjorde, men det er altid den anden persons skyld - det er vigtigt, at du ved det. For det kan på ingen måde være din skyld! Det er det ikke. Du sagde ikke ja, og så er det den anden persons ansvar at respektere det.

Mange, der har været udsat for et seksuelt overgreb, går i chok og føler sig helt lammet i situationen, og det er måske først efter lidt tid eller endda dage, at det går op for en, hvad man har været ude for. Det er lidt ligesom kroppens måde at beskytte en på i situationen, fordi det er rigtig voldsomt og traumatiserende at blive udsat for et seksuelt overgreb, men når det er overstået, og man er kommet til sig selv, så går det hele op for en, og det er rigtig voldsomt. Og det gør det bestemt heller ikke lettere at sige til nogen, hvad man har været ude for, når man bliver overvældet af det, der skete. Det kan være en grund til, hvorfor du ikke kan få det sagt til dine lærere og forældre - fordi det er så voldsomt det, der er sket, og jeg gætter på, at der er rigtig mange følelser og tanker, der fylder dig nu.

Mange af dem, der har været ude for et seksuelt overgreb, føler også skyld og skam og bebrejder sig selv over, at det skete og at man ikke fik det stoppet. Og hvis du føler, at det er din egen skyld, så kan det være rigtig svært at få det sagt, for måske du tænker, at de også kommer til at tro, at det var din egen skyld, det der skete. Det er en meget almindelig reaktion, desværre. Og du skal vide, at du er langt fra den eneste, som har svært ved at få fortalt andre, at man har været ude for et seksuelt overgreb. For mange der har været udsat for det, har svært ved at overskue de konsekvenser det fører med at få det sagt. Man ved ikke, hvordan andre reagerer, hvad de vil gøre eller sige, og det kan jeg godt forstå er svært at overskue. Det bliver også pludselig til virkelighed det, der er sket, når man siger det højt. Så faktisk tænker jeg, at det giver rigtig god mening, at du har svært ved at få det sagt højt.

Men! Jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at du fortæller det til nogen, for det, du har været udsat for, er ikke noget du skal gå selv med. Det er rigtig svært at komme igennem og bearbejde den oplevelse alene, og det er vigtigt at få al den støtte, du har brug for. Og faktisk har du været ude for 2 voldsomme oplevelser, for udover at du blev udsat for et seksuelt overgreb, så blev du også berøvet din frihed ved at blive tvunget til at tage med ham hjem og blive der mod din vilje. Det hedder ulovlig frihedsberøvelse, og er også rigtig voldsomt at opleve, og også meget strafbart.

Så selvom det er svært, så tænker jeg, at det er vigtigt, at du prøver at tænke på, om der er en måde du kan få det sagt på. Bare det at du har skrevet til os, er en rigtig god start. Jeg tænker på, om du kan vise dine forældre eller lærere det her brev, du har skrevet til os? På den måde skal du ikke finde en måde at fortælle det på, men blot give dem brevet, og så kan I få en snak ud fra det. Måske det vil være lidt lettere? Det kan også være, at du føler, at det er rigtig overvældende at skulle sige det til flere personer, så det kan være, at du har en voksen tæt på dig, som du har det godt med, og som du kan starte med at fortælle det til?

Hvis du slet ikke kan få det sagt eller få vist brevet til hverken dine forældre eller lærere, så kan det måske være, at det er lettere at fortælle det til nogen, der ikke kender dig og som ved noget om hvad du har været ude for. Jeg kan anbefale at kigge på Center for Voldtægtofre, som du kan ringe til på 78 46 35 43 og få hjælp eller vejledning til, hvad du kan gøre. Du kan også prøve at kontakte CISEM, som hjælper mennesker, der har været ude for seksuelle overgreb. Hvis det er for stort et skridt, så vil jeg anbefale dig at kigge ind i vores 1-1 chat til en snak om, hvordan du har det og hvad du kan gøre. Det er okay, hvis du slet ikke kan få det sagt lige nu - det er rigtig svært, men så håber jeg, at du måske har mod på at kontakte nogle, hvor du er anonym. For det er vigtigt at få snakket om, og særligt hvordan du har det lige nu.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at du finder en måde at få det sagt til nogen på.

Mange gode tanker Pernille

 

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program