Kære Simone.

Jeg er ked af at høre, at du ikke har lyst til at bo derhjemme længere, og at du ikke føler, at du er glad derhjemme. Det er rigtig ærgerligt at høre, at dit hjem ikke er ét, hvor du kan slappe af og lade op. Alle fortjener, at hjemme er et sted, hvor man kan ånde ud og bare "være". Det fortjener du også, og derfor tænker jeg også, at selvom det kan føles som en løsning, så er det ikke en god idé at stikke af hjemmefra. Jeg kan godt forstå, at man kan nå et punkt, hvor man nærmest ikke orker det mere, hvor man som du skriver bare gerne vil forsvinde, men at løbe hjemmefra gør desværre ikke tingene bedre. Det skaber kun mere uro, usikkerhed og konflikt og altså ikke den ro, det lyder til, at du søger.

Nu ved jeg ikke hvad det præcis er at I skændes om derhjemme, om det er det samme hver gang eller bare det hele, men umiddelbart så tænker jeg, at rigtig mange oplever det, du gør nu. Mange unge kan nå til et punkt, hvor de føler, at de ikke laver andet end at skændes med deres familie. Selvom at det selvfølgelig er vildt irriterende, så tænker jeg dog, at det ofte er noget mange på din alder render i, fordi mange her gerne vil begynde at bestemme lidt mere over deres eget liv, og nogle gange så betyder det desværre, at man støder hovedet lidt sammen med f.eks. ens forældre. Der kan være mange årsager, men nogle gange tror jeg, at det måske er, fordi det er svært for ens forældre at give slip og lade en bestemme selv. Hele ens liv har det jo været deres opgave og ansvar at passe på en, og det kan være utrolig svært at give slip på kontrollen, fordi forældre ofte bare gerne vil beskytte deres børn. Det gør det selvfølgelig ikke mindre frustrerende, men jeg tænker at det måske kan være rart engang imellem at huske sig selv på, at ens forældre garanteret mener det godt, også selvom det ikke altid kommer til udtryk sådan. 

Det er vildt dejligt at høre, at du glæder dig til f.eks. at komme på efterskole, og jeg er helt sikker på, at det bliver en fantastisk oplevelse, men jeg tænker alligevel, at det ville være rigtig dejligt, at tingene fungerer lidt bedre derhjemme indtil da, og selvom det kan være svært, så tænker jeg at det kunne være godt, hvis I kunne forsøge at snakke tingene lidt igennem allesammen. Ydermere tænker jeg, om det måske kunne være en idé at forsøge at aftale et bestemt tidspunkt, hvor I kan gøre det. På den måde er alle indstillet på at skulle få snakket tingene igennem og på en ordentlig måde. Ofte så får man måske først sagt de ting, man gerne vil sige, hvis man er midt i et skænderi, hvilket er så ærgerligt, fordi det både kan være svært at få sagt tingene på en god måde men også faktisk at lytte til andre, hvis man allerede er oppe i det røde felt. Derfor kunne jeg håbe på og forestille mig, at det ville være nemmere at snakke om tingene, hvis I starter på god fod.

Hvis du har mod på det, så tænker jeg, at det kunne være en mulighed at høre dine forældre og søskende, om de kunne være friske på at prøve det. Og så huske når I sidder der, at det er vigtigt, at alle får ordet og får lov at snakke færdig. Hvis man først begynder at afbryde hinanden, protestere eller forsvare sig selv, så ender det desværre hurtigt i et skænderi, så selvom det er svært så prøv at se, om I kan gå hinanden lidt i møde og forsøge at forstå, hvor I kommer fra, og hvordan det kan være, at I reagerer som I gør, når I normalt kommer op at skændes.

Jeg ved som sagt ikke hvad, det er, I skændes om, men jeg håber, at mit svar og forslag kan hjælpe dig lidt, og at I kan få snakket om tingene og finde en måde, hvor der er plads til jer allesammen derhjemme. Hvis du ikke føler, at det lige var det her svar, du søgte, eller hvis du har andre spørgsmål, så er du enormt velkommen til at skrive her i brevkassen igen eller måske komme forbi vores chat, som har åbent mandag-torsdag og få en snak om tingene.

Mange positive tanker fra Amanda