Har svært ved at overskue mit liv

brevkassespørgsmål

Har svært ved at overskue mit liv

Hej cyberhus Jeg er midt i en eksamensperiode og jeg har det super svært ved eksamener, når jeg ikke føler jeg er klar til eksamen udskyder jeg eller ønsker at gå til ekstremer som at ønske at brække mit håndled for at undgå eksamen, jeg kom i sommers igennem 4 ud af 6 eksamener hvor jeg slet ikke har haft det lige så svært ved at gå op, har ligesom slået Autopilot på og slukket for alle bekymringer, jeg ved ikke hvorfor det er sådan og det frustere mig og ødelægger mit humør, det er tredje gang jeg udskyder selvom jeg har et brændende ønske om at få det overstået da jeg føler det kun bliver være og være jo længere tid det udskydes, jeg ved ikke om jeg skal tage forløbet om igen da det vare et halvt år, jeg havde et inaktivt hf forløb da min mor gik bort efter et sygdomsforløb med kraft nogle måneder inden jeg startede mit skoleforløb, jeg fik aldrig snakket med nogle om det og det påvirker mig stadig selvom det nu er ved at være 3 år siden, udover dette har jeg haft et lang periode med svær depression og prøvet diverse former for antidepressiv medicin uden at dette hjalp da jeg egentlig bare følte mig mere syg, dette har jeg også lagt på hylden så godt som man nu kan, jeg har en fornemmelse af at jeg samtidig også har en smule adhd/add men har ikke fået diagnosen, da jeg virkelig ikke kan overskue dette i min situation lige nu, jeg er efterladt lidt til mig selv og har været det i mange år, har ikke nogle at snakke med om alt dette, jeg føler at jeg har ret svært ved at være i mig selv, og tænker sommetider over hvordan det ville være hvis jeg ikke var her længere, men kan ikke bære tanken om at efterlade hverken kæreste eller søskende, jeg er virkelig fyldt op og i konflikt med mig selv og omverdenen, hvad skal jeg dog stille op?

Svar:

Kære Signe

En eksamensperiode lægger et stort pres på de fleste, og hvis man har det rigtig svært med eksaminer, så kan presset blive ret uoverskueligt, og påvirke alt andet. Og så kan tanker om ekstreme løsninger godt komme snigende.

Men selvom den slags tanker ikke er helt ualmindelige, så er det ikke en god løsning. Mest af alt fordi de ikke løser dit grundlæggende problem, som handler om hvordan du trives psykisk.

Du står midt i en meget svær situation, som jeg godt kan forstå du ikke kan finde en god vej ud af. Jeg er ikke i tvivl om at dine eksaminer lækker et ekstra pres på din trivsel, og samtidig så tænker jeg at du bærer på en helt grundlæggende mistrivsel, som du har brug for at håndtere, for at du kan tage gode skridt mod bedring.

Jeg kan godt forstå du har svært ved at se en vej, fordi du bærer alt det her alene, og jeg tænker det er nødt til at ændre sig. For der er en vej, til en anderledes og bedre hverdag.

Når jeg læser dit brev, tænker jeg at din situation er kompleks, fordi du både kæmper med depression, eksamenspres, tanker om add/ADHD og ikke mindst tabet af din mor, som jo planter en sorg, som kan være med til at slå benene helt grundlæggende væk under én. Når situationen du står i er så kompleks, så er løsningen sjældent helt simpel. Men den starter med at du får noget hjælp. Ingen mennesker kan læse så mange udfordringer på egen hånd. Særligt ikke når der er tale om flere forskellige udfordringer. Du starter dit brev ud med at fortælle om de her eksaminer, og her bliver jeg nysgerrig på at blive klogere på hvad det er der gør eksaminer så svære for dig? Er det depressionen og har depressionen noget med sorgen over tabet af din mor at gøre, eller er det fordi en ADD/ADHD diagnose gør eksaminer svære at overskue? Nogle gange er det nødvendigt at få adskilt tingene for at kunne finde løsningen, og her er der bare brug for andres hjælp til at kunne adskille og få overblik, for indeni dig, er det hele én stor sammenfiltret masse.

Du skriver at du tidligere har fået behandling med antidepressiv medicin, men at du faktisk bare følte dig mere syg. Den antidepressive medicin kan være et godt værktøj for nogle, men ikke for alle og det er yderst sjældent noget der løser psykisk mistrivsel alene. Du skriver ikke om du har haft mulighed for samtale forløb, men jeg tænker faktisk at det kunne være rigtig brugbart for dig. Det kunne være hos en psykolog og der er mange forskellige muligheder.

Din læge kan henvise dig til et samtaleforløb. Som minimum med nedsat egenbetaling, og måske helt gratis behandling, da det er en mulighed for unge mellem 18-24 år.

Din kommune kan også have helt særlige muligheder, for hjælp. Det kan variere meget fra kommune til kommune, men jeg tænker at dine undervisere eller måske endda en vejleder på din skole, ved mere om mulighederne.

Jeg ved ikke om det er HF du er igang med, ligesom du nævner du var tidligere, eller om det er noget andet nu? Men der er også ofte en dedikeret vejleder på både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, der har mulighed for at give særlig støtte til studerende der mistrives, eller hjælpe med at finde yderligere støtte.

Alternativt kunne du også tage kontakt til Studenterrådgivningen: https://srg.dk/da/ som tilbyder gratis psykologhjælp.

Du mistede din mor for tre år siden, og sorg er ikke bare en kort forbigående tilstand. Sorg kan give dybe, åbne sår i sjælen, som kræver tid, og måske også hjælp til at håndtere. Sorg over at miste er selvfølgelig en naturlig del af livet som menneske, men særligt når man rammes som ung, kan det være virkelig svært at håndtere helt alene. Har du mon talt med nogen om at have mistet din mor? Igen kunne et samtaleforløb hos eksempelvis en psykolog være en mulighed. En anden kunne være det nationale sorgcenter: https://sorgcenter.dk/ som tilbyder gratis psykologhjælp til unge op til 28, som har mistet.

Du skriver at du er i konflikt med dig selv, og at du nogle gange tænker på en verden, hvor du ikke var her mere. Jeg kan godt forstå du tænker sådan, for når svære tanker overskygger det meste, og man ikke kan se sin vej ud af dem, så kan tanker om blot at forlade verden og livet, sagtens dukke op. Men der er en vej til et bedre liv, som du bare ikke selv kan se lige nu. Det er derfor hjælp er så afgørende. Husk at Livslinien: https://www.livslinien.dk/ altid er åben og klar til at støtte og hjælpe, hvis du kan mærke at de her tanker begynder at fylde rigtig meget.

Mulighederne er mange, og måske kan det i sig selv også virke uoverskueligt? Men jeg håber du vil starte et sted, og prøve at række ud efter mere hjælp. Du er allerede godt på vej, ved at skrive her. Jeg ønsker, for dig, at det kun er første skridt på vej mod mere hjælp og støtte.

Til sidst vil jeg lige kort nævne de mennesker omkring dig, som du er rigtig glad for, og ikke ønsker at forlade. Jeg tænker de er lige så glade for dig, og gerne vil hjælpe så godt de kan. Jeg tænker at du har brug for professionel hjælp, men dine kære kan være en enorm støtte for dig, hvis de ved, hvor svært du har det. Måske kunne de hjælpe med at finde den bedste professionelle hjælp? Jeg tænker at de måske allerede ved at du har det svært, men ved det hvor svært? En mulighed kunne være at vise dem det her brev, for her er du er god til at beskrive hvad det er der fylder, og har fyldt alt for længe.

Jeg sender dig alle de bedste tanker og håb for at du meget snart kan begynde at skrive et nyt og mere lyst kapitel i din livsbog. Det første af mange nye.

De bedste hilsner Pedro