Hej med dig

Tak for dit brev. 

Det lyder som en svær situation, du står i. Det er aldrig rart at såre andre mennesker, og det kan være svært at vide, hvordan man bryder et venskab bedst muligt. Derfor er det godt, du skriver herind. 

Ud fra det du beskriver, virker det som om, at du er udbrændt i relationen til din ven. Det er gået op for dig, at han han tager al din tid og energi, og at du ikke kan overskue det mere. Som jeg forstår det, ønsker du at bryde relationen til ham - i hvert fald som relationen er nu? Du skriver selv så fint, at du lige nu er ved en skillevej, hvor du er nødt til at ændre dine vaner, og at du gerne vil have et mere balanceret forhold til folk omkring dig igen. Det er godt, at du er kommet så langt. Det kan nemlig være svært at erkende og mærke efter, hvad man selv har brug for. Det er vigtigt at passe på sig selv og ikke blive i en relation udelukkende for andres skyld og for at glæde dem - også selvom det kan være svært at komme ud af den. 

I dit brev spørger du, hvordan du på den bedste måde kommer ud af relationen uden at såre din ven. Der er nok ikke nogen tvivl, om at din ven bliver såret, lige meget hvordan du bryder kontakten til ham. Han lyder nemlig til at være ret glad for dig. 

Der er flere måder, hvorpå du kan “slå op” med din ven. Det letteste ville nok være bare at lade kontakten og venskabet glide ud i sandet, uden at give ham en forklaring. Men det er den nemme udvej, og ikke noget jeg vil råde dig til at gøre - både for din egen og hans skyld. På den måde sidder han tilbage med en tom fornemmelse, og du får højst sandsynligt svært ved at slippe din dårlige samvittighed. 

I stedet vil jeg råde dig til at tage en snak med ham, hvilket kan være ubehageligt. Det kræver mod og styrke, men det er også den mest ordentlige måde at gøre det på. Du kan fx starte med at sige, at du kan mærke, du har brug for at få lidt luft. At du har brug for, at I ikke har så meget kontakt det næste stykke tid, fordi du gerne vil have mere tid alene og sammen med din familie og andre venner/veninder. At du er i en periode af dit liv, hvor du gerne vil have mere tid til dig selv til at mærke efter, hvad du har lyst til. 

Hvis der er svært for dig at være helt ærlig, kan du måske sige til din ven, at det ikke er noget personligt vendt mod ham, men noget personligt for dig selv, og at du har sagt det samme til andre venner. Det slår mindre hårdt og opleves måske ikke i samme grad som et personligt nederlag for din ven. Du kan også fortælle ham, at du har været glad for at lære ham at kende og nævne nogle gode ting ved ham og jeres relation. Måske har I lavet nogle sjove ting sammen, snakket om noget sjovt, eller måske har han lært dig noget. Som du selv skriver, er det en god ide ikke at være for direkte og hård i måden at sige det på. Forsøg at hold en pæn og sober tone og prøv at undgå at remse alle hans fejl op. Det sårer ham bare. Du kan overveje at slutte af med at sige, at du ved, det gør ham ked af det, men at du hellere vil afslutte det på en ordentlig måde fremfor bare at holde op med at svare ham. 

Hvis du synes, det er for hårdt at tage snakken face to face med din ven, er det også en mulighed at skrive et brev/en besked til ham, hvor du forklarer, hvordan tingene hænger sammen. I en besked kan det være nemmere at formulere sig og få sagt alt det, man gerne vil. Det kan være svært, når man sidder overfor hinanden. 

Jeg vil råde dig til at bruge den metode, der passer bedst til dig som person. Om du sidder overfor din ven, eller om du skriver det til ham, er ikke det afgørende. Det afgørende er, at du får det kommunikeret ud til ham. På den måde slipper du for en masse bekymringer og ondt i maven af dårlig samvittighed. Du sparer også din ven for den smerte og usikkerhed, der følger med, når man blot trækker sig uden at fortælle hvorfor. 

Hvem ved, måske kan snakken/beskeden ende med, at det slet ikke behøver være så drastisk, at I aldrig skal have kontakt mere, men at I i stedet kan ændre jeres relation. 

Held og lykke!

De bedste hilsner,
Matilde