Hård knop på kønslæbe

brevkassespørgsmål

Hård knop på kønslæbe

brevkassespørgsmål af
Laila
20 år
Oprettet 2 uger 4 dage siden

Hej. Jeg har for et par dage siden opdaget en hård knop på min ene kønslæbe. Den er en smule øm, og lidt hævet. Den kan godt mærkes uden på trusser også. Jeg har googlet, og først troede jeg måske det var et indgroet hår, men sådan et har jeg haft hvor jeg oplevede den mere bumse-agtig. Jeg har en tid ved lægen, men jeg er bare bekymret for at det er noget mere alvorligt. Jeg skal nemlig på højskole inden længe og vil virkelig gerne undgå at skulle gå og stresse og overtænke hvad det mon kan være.

Svar: 

Kære Laila

Mange tak for dit spørgsmål.

Det du beskriver kunne godt være et indgroet hår. Alternativt kan man også blive generet af talgknopper, som ind i mellem kan blive irriterede og give ubehag. Talgknopper er helt ufarlige og kommer når en talgkirtel stopper til. Oftest går irritationen og hævelsen væk af sig selv. 

Det er meget sjældent at symptomer, som du beskriver, er noget alvorligt. Jeg kan ikke give dig en sikker diagnose her, så jeg synes det lyder som en rigtig god beslutning med en tur forbi din egen læge. Så kan du sikkert tage afsted på højskole med ro i maven efterfølgende. 
Håber du kan bruge mit svar, og ellers er du velkommen til at skrive igen.

Mange hilsner Sofie

ceciliecs billede
Sofie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program