Hår på maven

brevkassespørgsmål

Hår på maven

brevkassespørgsmål af
Oliver
15 år
Oprettet 3 år 11 måneder siden

Hej

jeg har haft hår nede ved pinisen i et par år nu, og fjerner det oftes med en skraber, er det normalt?

en anden ting, jeg har i længere tid bemærket at jeg har fået lidt mørkere hår op af navlen(mellem penis og navle) det vil jeg ikke have, men hvis jeg fjerner det, så kommer man jo til at se det hvis jeg fx er på stranden (Fordi man der er hud mellem badebusker og navle, og man kan jo se at jeg er glat der i forhold til resten af maven hvor der er tynde og lyse hår) hvad kan jeg gøre for at forhindrer det? skal jeg så skrabe omkring min navle hele tiden for at stoppe de mørkere og tydlige hår?

tak på forhånd

Svar: 

Hej Oliver,

Tak for dit spørgsmål her i brevkassen. Først og fremmest kan jeg fortælle dig, at det er helt normalt, at der kommer en øget behåring, både omkring penis og også længere op ad maven i puberteten. Det er helt op til én selv, om man har lyst til, at der skal være hår eller ej.  Det er forskelligt fra person til person, hvor meget behåring man har/får, og for nogle kan det være generende, hvilket det også lyder til, at det er for dig. Som udgangspunkt er der ikke andet for end at fjerne hårene med en skraber eller evt. voks. Hvis du bruger voks, vil der gå lidt længere tid mellem at hårene vokser ud, men de fleste synes også, at det er en smertefuld måde at fjerne hår på. Jeg kan godt forstå, at du tænker særligt over det nu, hvor det snart er sommer, og det hudområde vil være synligt for andre, men det er igen helt op til en selv, om man har lyst til at fjerne hårene eller ej, og jeg tænker derfor ikke, at andre nødvendigvis vil lægge mærke til, om du har hår på maven eller ej. Det vigtigste er, at du har det godt i din krop og er tilfreds med, hvordan den føles og ser ud, uanset om det er med eller uden behåring.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar.

De bedste hilsner

Jeanette

Jeanettes billede
Jeanette fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program