Graviditet?

brevkassespørgsmål

Graviditet?

brevkassespørgsmål af
Sneblomst
14 år
Oprettet 1 år 9 måneder siden

Jeg har en sød kæreste. Jeg vil vente med rigtig sex til jeg bliver 15 men jeg indrømmer at vi engang imellem er sammen med fingerne. Her igår lå vi så på sengen i mit værelse og var sammen med fingerne. Da min kæreste skulle ha afgang vendte jeg mig om og efter aftale havde han så afgang i min endetarm. Det funkede fint og både min kæreste og mig mener at der ikke er risiko for at blive gravid hvis afgangen er der men jeg godt lige være HELT sikker. Altså man kan ikke blive gravid hvis sæden afleveres der, vel? Håber ikke det er for dumt spurgt.

Svar: 

Hej Sneblomst

Det er slet ikke et dumt spørgsmål, du stiller. Det er kun godt, at du spørger, når der er noget, du er i tvivl om.

Jeg tænker, at det vil være meget usandsynligt, at du skulle være blevet gravid af det, du beskriver. At blive gravid kræver nemlig, at der skal komme en sædcelle hele vejen op gennem skeden og op i livmoderen, hvor den skal befrugte et æg. Der skal som regel faktisk også flere sædceller til, før æggets skal "brister", så en sædcelle kan komme ind og befrugte ægget. Og i øvrigt skal du være på et sted i din mesntruationscyklus, hvor du er frugtbar, for ellers er der slet ikke noget æg, som kan blive befrugtet. Så det er altså ret usandsynligt, at du skulle blive gravid af, at din kæreste kommer dig i endetarmen.

Når det så er sagt, kan det måske være, at I skal prøve, at din kæreste har afgang andre steder, som ikke er så tæt på din skede? Det kan for eksempel være i din mund, på dine bryster eller mave, eller måske et helt tredje sted alt efter, hvad I føler, fungerer bedst for jer. Så er I ude over jeres bekymring om en graviditet.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Hvis du har flere eller andre spørgsmål, er du også meget velkommen til at skrive herind igen eller til os på SMS 25 80 60 60.

De bedste hilsner
Marie

 

Nikitass billede
Marie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program