Kære du.

Jeg kan godt forstå, at du er rigtig nervøs for, hvad der kommer til at ske nu, hvor du har fortalt de voksne på skolen, hvordan din mor og far behandler dig. Men jeg synes det er så flot af dig, at du har haft mod på at fortælle det til din lærer og skoleinspektør. Det er på ingen måder okay, at din mor og far slår dig og siger alle de grimme ting til dig, så det er rigtig godt, at der er nogle andre voksne, der har fået det af vide, så der kan ske noget.

Det lyder til at de voksne, der er omkring dig lige nu rigtig gerne vil hjælpe dig. Jeg tror, at det bedste du kan gøre er at stole på, at de gerne vil dig det bedste og hjælpe dig. Måske du kan fortælle dem, at du er bange for, hvad der skal ske nu? Jeg tænker nemlig, at det er helt forståeligt, at du er ked af det og græder, for det kan være rigtig voldsomt, når der lige pludselig skal ske en masse ting, der handler om en, men som man ikke helt kan bestemme eller styre. Så det er helt okay, at du græder, men det kan måske hjælpe de voksne omkring dig endnu mere, hvis de ved, hvordan du oplever alt det her, så de kan hjælpe dig så godt de kan.

Husk på at du er rigtig sej, fordi du turde at fortælle, hvad der sker derhjemme. Det kan nemlig være svært at gøre, men du fortjener at have det godt, hvor der er ingen der slår dig eller siger grimme ting om dig. Så jeg håber, at dine forældre får hjælp til at behandle dig som du fortjener, og at de voksne omkring dig tager sig godt af dig. Husk at du altid kan skrive til os, hvis du er i tvivl om noget eller har brug for at snakke med en voksen i chatten. 

Mange hilsner Pernille