At føle sig set anderledes på
At føle sig set anderledes på
Hej. Jeg sidder inde med et spørgsmål, som jeg har brug for et gået råd til. Jeg er en pige på 19 år, har sabbatår og har et arbejde, jeg er fint tilfreds med. Jeg arbejder med mennesker. Jeg har været i arbejdspladsen i snart fire måneder, og jeg synes det går fremad. Både med relationer og med at finde min plads på arbejdet. Så det er dejligt. Problemet er, at jeg til tider kan være meget forsigtig og betænkelig ved at gøre ting. Jeg spørger meget tit folk er 'det er ok, at jeg gør sådan?', siger ofte 'undskyld', selvom jeg ikke gør noget forkert og jeg tager det meget ind, hvis jeg bliver rettet på af mine kolleger. De fleste derude er super søde, men jeg har to kolleger, jeg føler hundser lidt rundt med mig. Lidt ligesom, at det ved at jeg er hende den stille og forsigtige, så man kan bare snakke til mig, som man vil. Det er ikke fordi er de onde ved mig, men tonen til mig er ofte lidt mere skarp ind til mine andre kolleger. Det irriterer mig, netop fordi jeg føler at jeg arbejder mindst lige så hårdt som mine andre kolleger, og fordi jeg vil gøre alle tilfredse. Det er ikke noget jeg tænker at jeg skal gøre noget ved, for som sagt er det ikke tydeligt, men mere indirekte. Et eksempel kan være, hvis jeg kommer med en joke, tager de den hurtigt ned eller bevidst misforstår den. Hvis jeg vil være behjælpelig får jeg af vide at jeg altså skal spørge først og ikke bare gøre noget selv. Så nogengange lukker jeg mig bare inde i mig selv, når jeg er sammen med dem. For hvis jeg tier stille, ja så gør jeg ikke noget forkert. De bedste hilsner, Amelia, 19 år.
Hej du
Du er fyldt godt op med tanker om dine to kolleger, som du ikke rigtig kan finde ud af. Du føler, at de er efter dig og at du får flere ubehagelige kommentarer end dine andre kollegaer. Det er så hårdt at gå midt i den atmosfære, og især, hvis man gerne vil gøre det hele godt, så kan man tænke rigtig meget over den. Du tager det måske også med hjem og tænker videre, når du har fri.
Det er lidt upraktisk, men vi er faktisk indrettet til at fokusere mere på de negative ting, end de positive ting, vi får af vide. Så det kommer let til at virke som om, det negative fylder mest. Det vigtigste er at huske, at du reagerer præcist som du gør og det er fuldstændig okay. Der sidder så mange derude, som har prøvet det samme. Der er bare folk, som kan gøre én ked af det, fordi vi alle har forskellige måder at kommunikere på. Nogle kan måske ikke høre, at deres kommentarer kan lyde hårde eller at de ødelægger dine jokes. For nogle kan det også betyde, at de godt kan lide dig, hvis de går lidt til dig. For andre kan det være det modsatte, at de ikke synes om dig. Det er derfor ikke nemt at finde ud af, helt præcist hvad det betyder i det her tilfælde.
Jeg har lyst til at give dig to forslag med på vejen. Men i princippet kan man gribe situationen an på 100 forskellige måder, alt efter, hvad mavefornemmelsen lige siger.
'Den ydre metode':
Her kan det fx handle om at tage de to kollegaer til side og fortælle, hvordan du har det. Det kan også være, at spørge, om de også kan give dig nogle rosende ord, for det vil du blive glad for. Det kan være at spørge ind, om de synes, du klarer det godt. Eller at sige fra, hvis de ikke taler pænt til dig. Her handler det om at få markeret din grænse overfor de to kollegaer.
'Den stille metode':
Her bliver du ligesom inde i kroppen. Det kan være, du lytter, men ikke siger direkte fra, men indeni dig selv, kan du arbejde med at rose dig selv, når de ikke gør det. Du kan give dig selv kram indeni, når du har brug for det. Du kan også skrive med, hvad der går dig på, så du får det ud af kroppen.
Det kan også være, du laver en blanding. Der er virkelig mange måder, du kan gøre noget for dig selv, at i den her situation. Og jeg håber, du finder én, der passer til dig.
Knus fra Mai