Kære Char.

Tak fordi du deler sådan et følsomt brev med os her i brevkassen, det kræver virkelig mod. Det, du beskriver, skal tages alvorligt, også selvom du føler, det ikke er “så slemt”, bare fordi det ikke bløder meget.

Det, at du gør det næsten hver dag og at det hjælper dig med at føle dig “numb” eller mindre ked af det, viser, at du prøver at håndtere svære følelser, men ikke på en hensigtsmæssig måde. Det betyder ikke, du er forkert, det betyder blot, at  du har brug for støtte til at finde andre måder at få ro på, som ikke involverer selvskade.

Det er meget almindeligt, at det føles “hjælpsomt” i starten, men som du selv siger, kan det eskalere med tiden, fordi man vænner sig til det, og kroppen og hjernen begynder at kræve mere for at få samme lindring. Så du har ret i din bekymring, og det er godt, at du allerede tænker over det nu.

Jeg vil skrive nogen hjælpende råd ned du evt kan overveje:

Fortæl en voksen du stoler på.

Jeg ved du sikkert tænker dette er sindssyg grænseoverskridende og måske flovt eller skamfuldt at skulle snakke med en voksen om, men jeg kan ikke understrege vigtigheden nok i at du får delt det med en voksen du stoler på. Det kan være dine forældre, et andet familiemedlem, en lærer eller en anden voksen som du er tryg ved. Du behøver ikke forklare alt lige med det samme

Men hvordan kan du formulere det til den voksne?

Jeg tænker du sikkert også gerne vil have et lille råd om hvordan du skal formulere dig. Der er flere måder, du kan fortælle en voksen det på, og du kan vælge den, der føles mindst skræmmende for dig.

Hvis du tør sige det direkte: Hvis du har mod nok på det, kan du bare vælge at sige det ligeud som det er.

Du kan sige fx: “Jeg har haft det ret svært her på det sidste, og jeg er begyndt at skade mig selv, når jeg har det dårligt. Det ikke fordi jeg laver dybe sår, som bløder, men jeg vil gerne have hjælp til at stoppe, for jeg er bange for, at det kan blive værre.”

Du kan også sige, lidt mere diskret: “Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal sige det, men nogle gange gør jeg ting mod mig selv, som ikke er godt for mig. Jeg gør det for at føle mig mindre ked af det, men jeg frygter det vil blive værre hvis jeg ikke får hjælp og støtte.”

Det er helt okay, hvis du bliver ked af det, mens du siger det til den voksne. Der skal helst ikke være noget farligt i, at du åbner dig op om sådan et følsomt emne.

Anden mulighed: Hvis det er lettere at skrive det ned.

Mange synes, det er nemmere at skrive en tekst-besked eller et brev, det kan også føles mindre grænseoverskridende.

Du kan fx skrive: “Jeg har brug for at fortælle dig noget svært og følsomt. Jeg har i noget tid skadet mig selv, når jeg er ked af det. Jeg gør det ikke for at dø eller straffe mig selv, men fordi de får mig til at føle mindre og gør mig ”numb”. Jeg er begyndt at blive bange for, at det kan blive værre, og jeg har brug for hjælp til at stoppe.”

Når du har fundet ud af hvad du vil skrive kan du give beskeden til den voksne du stoler mest på, og er mest tryg ved vil tage dig seriøst.

En tredje mulighed: Du kan også kontakte  Livslinien, hvis det andet syntes for hårdt. Du kan ringe på 70 201 201, de har åben 24/7, og det er gratis og anonymt.

Find andre måder at få ro i kroppen.

Jeg syntes også jeg vil tilføje nogen råd til hvad du ellers kan gøre for at få mere ro i kroppen.

Du kan fx prøve følgende:

-  Hold en isterning i hånden eller i munden eller tage et koldt bad, når du får trangen (det giver samme kropslige “chok”, men uden skade).

-  Tegn eller skriv, hvad du føler, på huden med en tusch. Dette råd lyder måske underligt, men kender personligt selv folk, som brugte denne metode til at få bugt med selvskaden, og det virkede, så måske det også kunne være en mulighed for dig.

-  Lyt til musik, der matcher dine følelser i øjeblikket, det kan også hjælpe på de stærke følelser.

-  Få kroppen fysisk i gang, her tænker jeg fx gåturer, løbeturer eller andet fysisk aktivitet. Det kan måske også hjælpe dig med at tankerne væk fra det som er svært, det er nemlig dokumenteret at fysisk-aktivitet kan booste vores humør og gøre os gladere.

-  Er der andre aktiviteter, som gør dig glad? Computerspil, læse en bog, tegne, snakke med en god ven osv. Ty til nogen ting du ved giver dig glæde når selvskade trængen melder sig.

Jeg vil runde mit brev af med at sige, at du fortjener alt den støtte og forståelse du kan få. Og når jeg læser dit skriv, kan jeg tydeligt mærke at du virker reflekteret og klog, fordi du allerede kan se, hvorfor det hjælper dig, men også hvorfor det kan blive farligt. Det er lige præcis der, hvor hjælpen er særligt vigtig før det udvikler sig yderligere. Jeg tror på du har styrken til at bryde den onde cirkel, vær aldrig bange for at række ud til andre, for du fortjener at blive hørt i dine sorger og bekymringer!

God vind til dig!

Med venlig hilsen Kylie.