Hej Kasper 

Først og fremmest skal du have mange tak for dit spørgsmål her i brevkassen. 

Kæresteforhold er som regel vidunderlige og fulde af gode og skønne oplevelser med sin partner. Men et kæresteforhold kan til tider også indeholde fortvivlelse og frustrationer, hvilket er helt normalt. Som jeg hører dig sige det, så føler du dig fortvivlet over, at det altid er dig som skal tage initiativet i jeres forhold. Jeg kan sagtens forstå, at det gør dig i tvivl om hvor du har din partner henne, og måske endda også hvordan hendes følelser er for dig.

Vi mennesker er vidt forskellige i vores måder at være på, samt i vores måde at opleve ting på. Man plejer at sige, at modsætninger mødes. Måske er din partner din modsætning hvad nærhed og kys angår. Det er nemlig ikke alle mennesker som har behovet for nærvær, kys, kram og verbal bekræftelse. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at man ikke er interesseret i sin partner. 

Hvis det handler om at I ganske enkelt bare har forskellige behov, så tænker jeg det handler om at få afstemt jeres forventninger, og finde et niveau, som I begge to er tilpas med. Og det kræver selvfølgelig at I begge to er interesseret i at finde en løsning, som den anden kan se sig selv i. Det lyder som en snak, du allerede har forsøgt at tage, uden at det har ændret noget. 

Det er selvfølgelig også helt fair, hvis det virkelig er svært for din kæreste. I et forhold handler det også om at have tålmodighed med hinanden, og give forholdet en, to, mange chancer...hvis man tror på at det er det rigtige. 

I og med at din partner og dig stadig er sammen, så forestiller jeg mig, at I trods alt har noget sammen, som I hver især ønsker at holde fast i. Når det så er sagt så er det kun dig, som kan mærke efter hvornår nok er nok. 

Spørg dig selv. Kan du se dig selv blive i jeres forhold, hvis intet ændrer sig? Er svaret ja, er det jo enkelt nok. Er svaret nej, kan du vælge at sige, at det er nok nu. Du kan også give jeres forhold endnu en chance, og gøre det klart for din kæreste, at du har brug for at hun gør mere end blot siger, at hun er som hun er. At du har brug for, at I arbejder på målrettet på at det skal blive anderledes, så det ikke kun er dig der skal acceptere hendes behov, men at du også har brug for at mærke, at hun kommer dig i møde. 

Hvis du melder helt klart ud, kan din kæreste forholde sig til, om hun kan imødekomme dine forventninger og behov, samtidig med at hun også selv trives. Nogle gange er man så langt fra hinanden at det ikke kan lade sig gøre, at finde en fælles vej videre. Andre gange kan en lang sej kamp for forholdet, gøre kærligheden endnu stærkere på den lange bane. 

Jeg håber I finder ud af det sammen, trods jeres forskelligheder, så I begge kan være glade og tilfredse i jeres forhold.