Forvirret

brevkassespørgsmål

Forvirret

brevkassespørgsmål af
Caroline
17 år
Oprettet 6 måneder 4 dage siden

Hej jeg er en pige på 17 år. Mit navn er Caroline, men der er den her dreng som jeg har været sammen med et par gange, men det er lidt tid siden. vi har skrevet sammen fra den første dag vi var sammen, problemet er bare at han har sagt han kan lide mig, og kan også mega godt lide ham. Han siger jeg ikke skal være bekymret for at miste ham eller noget som helst. Er bare lidt nederen over jeg altid skal skrive eller ringe. jeg skrev til ham at jeg synes det var lidt nederen idag. han skrev jeg ikke skulle være bekymret og sendte en masse hjerter. hvad skal jeg gøre? 

Svar: 

Kære Caroline.

 

Hvor lyder det dejligt, at du har mødt den her dreng, som du har været sammen med, og som har sagt, at han kan lide dig, og som du også mega godt kan lide. Men det lyder selvfølgelig også lidt træls, at du synes, at det er nederen, at det altid er dig, der skal skrive eller ringe til ham. Det gode er dog, at han fortæller dig, at du ikke skal være bekymret over det.

 

Jeg tror, at det er meget normalt, at nogle ikke er så gode til at tage initiativ som andre. Nogle er måske heller ikke så gode til at huske at skrive en sød besked eller ringe. Så det er ikke sikkert, at du skal lægge så meget i, at han ikke lige er så god til det. Jeg synes, at du har gjort det rigtige ved at fortælle ham, at du godt kunne tænke dig, at han var lidt bedre til at tage initiativ til at skrive eller ringe til dig. Jeg tænker, at du skal prøve at stole på hvad han sagde - nemlig at du ikke skal være bekymret over det. Men at det måske skyldes, at han ikke er så god til at udtrykke sig over beskeder eller telefon. Måske er han bedre til at vise sine følelser for dig, når I ses? Nogle har eksempelvis nemmere ved at udtrykke følelser med berøring eller andet, mens andre sætter pris på at kunne snakke om det. Det kan være helt forskelligt, hvordan man udtrykker sine følelser.

 

Som sagt er det en god idé at snakke med ham om, at du bliver usikker, fordi at han ikke tager initiativ til at skrive og ringe. Og husk på om du så kan mærke om han også vil dig, når I ses. Du kan også overveje at fortælle ham, at du vil sætte pris på, hvis han indimellem er den, der tager initiativ.

 

Jeg håber, at du kan bruge svaret. Held og lykke med det.

 

Kærlig hilsen

 

Laura.

Lauraaaaas billede
Laura fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program