Kære nogen,

Først vil jeg sige, at jeg sagtens kan forstå, at det er vildt irriterende, hvis du ofte får at vide, at det bare er hormoner eller fordi du er teenager. Det er lidt som når man affejer piger/kvinders følelser med menstruation -ikke særligt fedt! At du er teenager, er selvfølgelig en del af forklaringen på dine humørsvingninger, men du har helt ret i at det ikke er til ret meget hjælp når det kommer til at forstå hvad du skal gøre.

Du fortæller at du på det sidste er begyndt at bliver overvældet af følelser, som du ikke helt kan forstå og som indimellem kommer som et lyn fra en blå himmel, og det kan jeg virkelig godt forstå ikke er rart. Det kan jo handle om flere forskellige ting, men ud fra det du skriver, tror jeg måske at du har brug for at give lidt mere plads til dine behov og følelser. Jeg vil gerne prøve at forklare hvad jeg mener, ved at svare på dit eksempel.

Du skriver at du mistænker dig selv for at være vred på din ven over at hun kan lide A. Selvom du ikke har lyst til at føle sådan, kan jeg sagtens forstå det. Du er stadig ved at mærke efter om du har lyst til noget mere med A, og på en måde bliver det ødelagt for dig, hvis din ven også kan lide ham. Som du skriver, ved du godt at det ikke er hendes skyld, men hun har jo stadig ødelagt det lidt for dig. Så måske er du vred, lidt som du også ville være, hvis hun ved et uheld kom til at ødelægge noget du er glad for.

Det er svært med den slags vrede, både fordi du holder af din ven og vil passe på hende, og fordi du egentlig ikke synes det er hendes skyld. Du skriver at din ven har gået gennem mange svære ting, og måske har det indimellem fået dig til at tilsidesætte dine egne følelser og behov, fordi de virker ubetydelige sammenlignet med hendes problemer? Det kan man godt gøre i lidt tid for at være en god ven, men hvis det varer for længe, uden at der er plads til dine følelser, kan det gøre dig vred og irriteret. For du har også brug for at fylde lidt, uanset hvor store eller små dine problemer er.

Jeg kan godt forstå, at det rigtigt er svært at tale med hende om det, men måske behøver du heller ikke fortælle hende at du vred. Det kan sagtens være, at det er nok at fortælle hende, at du måske også er lidt interesseret i A og at du har været det i noget tid. Ved at gøre det, giver du plads til dine følelser og behov, og på den måde forsvinder lidt af dine vrede og irritation overfor din ven måske. Det kan selvfølgelig godt være at hun alligevel bliver vred eller ked af det, men der er det nok vigtigt for dig at holde fast i, at du jo heller ikke har gjort noget forkert. For ingen af jer kan ændre på jeres følelser.

I forhold til A, lyder det til at du lige nu er usikker både på hans og dine egne følelser. Du skriver at du ikke har lyst til at spekulere så meget på om du kan lide ham eller ej, og det er selvfølgelig også ekstra kompliceret når din ven også kan lide ham. Men hvis du alligevel stadig er lidt nysgerrig, kan du måske starte med at lære ham bedre at kende som en ven, og så se om dine følelser udvikler sig?

I forhold til din ven, har I jo begge lov at have følelser for A, men det er en svær situation. Jeg kan ikke fortælle dig præcist hvordan I skal gribe det an, men indtil I bedre ved hvordan I selv og A har det, kan I måske prøve at sige at det er ok, at I begge lærer ham at kende? Det kan jo være at en af jer hurtigt mister interessen. Hvis det på et tidspunkt sker, at en af jer bliver kærester med A, er den anden selvfølgelig nødt til at respektere det og selvom det er super hårdt at være ulykkeligt forelsket, er det heldigvis noget man kommer sig over igen.

Nu har mit svar mest handlet om dit eksempel, men måske gælder det også i andre situationer, at du kan få bedre styr på følelserne, hvis du øver dig i at mærke efter og handle på dine behov og grænser, fordi du håndterer problemerne inden de vokser sig for store. Jeg ved godt at det er let for mig at skrive, for det er noget de fleste af os øver os på hele livet, og nogle gange ville det altså være lettere hvis man bare kunne ignorere sine følelser. Desværre er følelser stædige på den måde, at hvis man forsøger at undertrykke dem et sted, dukker de bare op og overrasker os et nyt sted, så der er nok ikke nogen vej udenom. Girltalk har skrevet en rigtig fin artikel, der egentlig handler om at sætte grænser, men som også giver nogle gode råd til hvordan øver sig på at mærke efter og fortælle sine venner hvordan man har det: https://www.girltalk.dk/viden/emner/venskaber-familie/gode-rad-til-at-saette-graenser-for-dine-venner-og-veninder/  Måske kan du bruge nogle af rådene fremover.

Jeg håber du kan bruge nogle af mine overvejelser, og at du og din veninde finder en vej videre som I begge kan være glade for!

Mange hilsner,

Marie