Forhud

brevkassespørgsmål

Forhud

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 2 år 11 måneder siden

Jeg har problemer med at trække min forhud tilbage når min penis er stiv. Har aldrig rigtig tænkt over det før nu. Noget jeg burde gøre?

Svar: 

Kære du!

Tak for dit spørgsmål! Det er godt du spørger, for det problem du har, er der flere der har. Så derfor er der måske flere, der kan få glæde af svaret.

Det kan lyde som om du har en grad af det, der kaldes forhudsforsnævring. Forhuden er lidt for stram og det kan være smertefuldt, når penis er stiv. Det er heldigvis typisk let at behandle. Din egen læge kan udskrive en recept med noget hormonsalve, som du skal smøre med 2 gange dagligt i 4-6 uger, mens du samtidig langsomt trækker forhuden mere og mere tilbage. Hvis det ikke løser problemet kan din egen læge henvise til en kirurg, som i lokalbedøvelse kan lave et lille snit i forhuden, så den ikke er stram længere.

Så bestil en tid hos din egen læge og få recept på salven, så vi kan få løst dit problem. Håber det var et svar du kan bruge!

Mvh Gerda 

 

Gerdas billede
Gerda fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program