Forelsket

brevkassespørgsmål

Forelsket

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 3 år 10 måneder siden

Jeg er forelsket i en pige i min klasse ved ikke hvad jeg skal gøre giv mig nogle råd

Svar: 

Hej med dig. 
Når man er forelsket i nogen, kan det være rigtig svært, at man ikke ved, hvad man skal gøre ved det. Mit bedste råd til dig vil være, at du prøver at finde ud af, om pigen har det på samme måde som dig. Det kan være rigtig hårdt, at man ikke ved, om hun har det på samme måde, og man kan også godt blive lidt nervøs, hvis man skal finde ud af det. Nu ved jeg ikke, hvor meget tid I normalt bruger sammen, men du kan prøve at se, om du kan finde en måde at være lidt mere sammen med hende på og lærer hende bedre at kende. Hvis du kan mærke, at hun også er interesseret i dig, kan du fortælle hende, at du er vild med hende, mens I er sammen. Det er okay at blive lidt nervøs, når man skal fortælle en anden om ens følelser, især fordi du ikke nødvendigvis ved, om hun har det på samme måde. I hvert fald så tænker jeg, at det er en rigtig god idé at starte med at bruge noget tid sammen, og så finde ud af om I har det på samme måde. Hvis hun ikke er forelsket i dig, vil det gøre ondt, og det er ikke rart, men så ved du dét og så har du mulighed for at komme videre og måske finde en anden sød pige. Det kan også være, at hun har det på samme måde som dig, og så er det rigtig rart for hende at høre, at du også er forelsket i hende. Og så kan det også være, at det faktisk bliver en stor lettelse, at du har fået det sagt til hende.
Hvis du synes, at det er lidt svært at sige det til hende ansigt til ansigt, så kan du evt. prøve at skrive det til hende i stedet for. Det kan være, at det måske er lidt nemmere, og at du bedre kan overskue at sende beskeden og modtage hendes svar på din besked. 

Jeg ønsker dig held og lykke og rigtig godt, at du skrev her i brevkassen! Du er altid velkommen til at skrive igen.

De bedste hilsner Jannie

cyberhusjannies billede
Jannie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program