Forbudt kærlighed
Forbudt kærlighed
Hej Brevkasse Jeg føler jeg står i en mega svær situation. Det drejer sig om mig og min bonus-fætter. Altså min bonus-far’s nevø. Mig og ham har nu, i et par år, været sammen og været forelsket. Men problemet er at vi jo ikke kan være sammen. Vi har altid lavet alt andet end at være derhjemme. Vi føler jo vi er i ægte familie sammen, og derfor ikke kan tillade os at være sammen. Vi har prøvet at stoppe med at ses, men det er bare som om det er ‘meant to be’, og kan derfor ikke holde os fra hinanden. Hvad skal vi gøre?
Hej Anonym
Det lyder som en kompleks og følelsesladet situation. At være forelsket i en nært beslægtet person kan være udfordrende på grund af de familiære bånd.
Lad os lige starte med den rent formelle del. For selv biologiske fætre og kusiner, må faktisk gerne indlede forhold til hinanden, i med lovens velsignelse. Jeg ved godt det ikke er tilfældet her, men det er bare for at understrege at I gerne må have et romantisk forhold. Der er hverken noget lovgivningsmæssigt eller moralsk forkert i jeres forhold.
Når det alligevel ikke er helt så enkelt er det selvfølgelig fordi jeres familie relationer kan gøre det udfordrende. På den ene side er det vigtigt at respektere familiens normer og på den anden side skal I selvfølgelig tage jeres kærlighed alvorligt.
Jeg kan ikke læse mig til om jeres familie kender til jeres forhold? Hvis de ikke gør, var det måske en overvejelse at tage en snak med en fra jeres familie, som I føler jer trygge ved eller særligt tæt knyttet til. Jeg er også i tvivl om hvorvidt du ikke føler at jeres forhold er muligt, fordi du selv føler at det er forkert, eller om det mere handler om at du er bange for at jeres familie vil synes, at det er forkert? Igen tænker jeg at det kunne hjælpe dig, og jer, at få andres perspektiver på jeres situation. Ville det gøre en forskel, hvis nu jeres familie synes det var helt okay? Måske ligefrem at det er helt vidunderligt, at I har opdaget hinanden på den måde. Ville det gøre at du ville føle at I så godt kunne tillade jer at føle det I føler, og leve det ud i livet?
Det er klart at der kan være lidt anderledes konsekvenser for jer, hvis nu jeres kærlighed ikke varer evigt. Netop fordi I er i familie, kan det måske være mere akavet eller svært, hvis nu jeres kærlighed på et tidspunkt går i stykker. Men I har allerede haft den her romantiske relation i to år, så det er måske ikke længere så afgørende for jeres beslutning.
Og måske er det præcis som du siger...I er meant to be, og så er jeres familiære relation måske bare en mindre detalje, i det der kan blive en vidunderlig kærligsrejse.
Jeg kan ikke give dig et svar på hvad du skal gøre, eller hva der er rigtigt for dig, at gøre. Jeg kan sige dig at jeres forhold ikke er forkert, så jeg tænker at I skal overveje at inddrage andre i jeres tanker og overvejelser. Gode venner og måske også familiemedlemmer. Nogle gange kan andres tanker kaste helt nyt lys over situationer, som man slet ikke selv kan se dig selv ud af.
Jeg krydser fingre for jer, og ønsker jer alt det bedste.
Mange hilsner Pedro