Fik finger og så blødte det lidt?

brevkassespørgsmål

Fik finger og så blødte det lidt?

brevkassespørgsmål af
Camilla
15 år
Oprettet 1 uge 2 dage siden

Jeg er en pige på 15, og en af mine gode venner og jeg har haft nogle gange sammen hvor jeg har givet blowjob og han gav mig finger. Det er sket sådan 4/5 gange før, så det ik fordi jeg er nervøs over det. Men så her til aften fik jeg jo så finger, og da jeg kom hjem gik jeg på toilet og så så jeg at det havde blødt lidt. Min menstruation er lidt uregelmæssig men den var der ikke i morges og det er ikke fordi det bløder mere. det var kun lidt lige efter jeg havde fået finger. Er så lidt bekymret over hvad det kan skyldes? eller om der er noget galt med mig..? Har også lidt ondt i min kusse efter jeg er kommet hjem.

Svar: 

Hej med dig.

Jeg tror ikke der er noget galt med dig, men det kan godt være, at du har en mindre infektion, altså en form for betændelse i skeden, eller blærebetændelse. Hvis du har haft ubeskyttet sex før, altså samleje, så kan det også være at det er en kønssygdom der gør, at du har blødt lidt.

Man kan dele de forskellige ting lidt op. Svamp og bakteriel ubalance er hyppigt hos unge og seksuelt aktive kvinder. Man kan få både svamp og bakteriel ubalance i skeden uden at have haft sex. De er som sådan ikke kønssygdomme, men kommer hyppigere hvis man er seksuelt aktiv. Begge dele giver svie og en skrøbelig slimhinde i skeden. Skrøbelige slimhinder bløder nemmere, og man kan defor få lidt blod eller blodigt udflåd fra skeden. Svamp giver hvidligt udflåd og lugter ikke, mens bakteriel ubalance giver mere grøn/brunligt udflåd og kan lugte grimt. Begge dele kræver medicin for at gå væk, men forskellig medicin, og derfor skal man gå til sin læge hvis man har tegn på en af de to ting.

Hvis det gør ondt og svier når du tisser, eller det gør rigtig ondt ved blæren når du tisser, så kunne du godt have blærebetændelse. Det skal også behandles med medicin, så der skal du også forbi lægen hvis du har tegn til det.

Hvis du har været seksuelt aktiv uden at bruge kondom, kan du også have en kønssygdom. Klamydia er en af de hyppigste, men der er også flere andre. Kønssygdomme kan også give skrøbelige slimhinder, så de kan også give blødning. Det trælse ved feks. klamydia er, at man som kvinde kan blive steril. Dvs. at man ikke er i stand til at få børn senere i livet. Det er slet ikke alle der har haft klamydia der bliver sterile, men nogle gør, og derfor skal det behandles, så man minimere risikoen for, at klamydiainfektionen får lov at være i kroppen i længere tid ad gangen.

Hvis du har været seksuelt aktiv uden at bruge kondom er der også risiko for at være smittet med HPV, altså den virus der både kan give kønsvorter, og celleforandringer i livmoderhalsen. Det kan også nogle gange give småblødninger fordi slimhinden bliver skrøbelig. Det kan være du er blevet vaccineret mod HPV da du var 12 år, og hvis du er det vil risikoen HPV-infektion være mindre.

Hvis du ikke har været seksuelt aktiv uden at bruge kondom er risikoen for kønsygdomme minimal.

Det var en lidt lang historie jeg fik skrevet, men jeg håber du kan bruge det fremadrettet. 

Lige nu her vil jeg anbefale dig at gå til lægen. Da du både har haft lidt blødning, men også skriver, at det gjorde ondt efter du var kommet hjem, så kunne det godt være, at du har en mindre infektion der skal behandles. Det kan også være, at det hele er normalt. Jeg synes dog, at det er bedre at blive undersøgt og finde ud af, om det er noget der kræver behandling.

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Hilsen fra Lea

 

Lea fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program