Faste

brevkassespørgsmål

Faste

brevkassespørgsmål af
NM
13 år
Oprettet 1 år 6 måneder siden

Hej Jeg har begyndt at faste, sådan 16 - 18 timer om dagen, fordi jeg har hørt at det øger hgh i din krop, fordi dit insulin røger ned af. hgh gør jo en masse gode ting for dig fx højde, hud, og alt muligt andet, men jeg ved bare ikke om det er sundt for en 13 årig pige.

Svar: 

Kære NM

Tak for dit spørgsmål. Egentlig findes der ikke så mange studier, som har undersøgt om hvorvidt faste kan være sundt eller usundt for børn, men hidtil har den mest udbredte holdning bag læger og sundhedsfolk været, at børn og unge, som er i vækstfase, frarådes at faste.

Væksthormon reguleres igennem flere processer i kroppen, og hos en ellers rask person med normal kost, aktivitetsniveau og søvn etc, vil væksthormon justeringen foregå automatisk og helt som den skal.

At væksthormon øgelsen hos raske individer skulle medføre diverse helbredsmæssige fordele, er et omdiskuteret område med mangelfulde studier.

Alt med måde, så styrer kroppen det hele ganske fint ville jeg sige:) Jeg ved ikke, om du har en særlig grund til at fokusere på øgning af dit væksthormon, fx bekymringer for din højde, vægt eller din hud, men er sikker på, at du kunne få en snak med din praktiserende læge om dette, hvis det var.

Jeg håber, du kan bruge mit svar. Venlig hilsen Dr Bircan

Bircans billede
Bircan fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program