Følselen af at være alene og ensom

brevkassespørgsmål

Følselen af at være alene og ensom

brevkassespørgsmål af
Katrine
19 år
Oprettet 1 måned 2 uger siden

Hej Cyberhus. Håber i kan hjælpe mig eller ihvertfald give mig råd for ved, virkelig ikke hvad jeg skal gør. Når men mit "problem" er at jeg pt føler mig enormt alene og ensom. Føler også at folk ikke vil lytte til mig som om jeg er uinteresseret for andre, bla. min mor og min kæreste. Men de forventer så bare at jeg altid lige har tid og skal lytte til dem, når der er noget. Fx min kæreste går pt i praktik og så kommer han hjem, det første han gør det er at fortælle hvad der er sket på hans dag. Selvfølgelig vil jeg gerne høre hvordan hans dag er gået men ikke hvad de andre på arbejdetspladen har sagt og gjort. Og hvis jeg er heldig så spørger han mig hvordan min dag har været,og hvad jeg har lavet. Men ikke hver dag og han forventer at jeg høre på ham hver evig eneste dag, det gør mig lidt ked af det for føler mig skuffet og at det er det vigtigste for ham er ham selv. 😒😑 Han ved jeg har nogle udfordringer i hverdagen og det gør at jeg ikke lige har overskud til at snakke med nogen. Og så gør han det her. Overordnede føler jeg mig overset af alle jeg kender. ☹️☹️ Hvad skal jeg gør?

Svar: 

Hej Katrine

Tak for dit brev. Jeg synes det er rigtig sejt, at du skriver herind med dit problem og beder om råd. Jeg kan godt forstå, at det må være rigtig irriterende og ubehageligt, at du føler dig overset af dem, du kender. Ensomhed er noget, som mange unge døjer med, og det kan især være rigtig hårdt, når man føler ens omgangskreds ikke lægger mærke til én. 

Når du beskriver, hvordan din kæreste ikke altid spørger ind til din dag, selvom du lytter til, hvordan hans dag har været, kan jeg godt forstå, at det både gør dig ked af det og skuffet. Jeg lægger mærke til, at du skriver, at din kæreste godt ved, at du har nogle udfordringer i hverdagen og at du derfor ikke har overskud til at snakke med nogen. Når jeg læser det, kommer jeg til at tænke på, om det kan være, at din kæreste ikke spørger så meget ind til din dag, fordi han måske ikke helt ved, hvordan han skal håndtere dine udfordringer? Jeg tænker på, om det kan være, at din kæreste tror, at han hjælper dig bedst ved ikke at spørge så meget ind, fordi han måske tror, at du ikke har lyst til at snakke om din dag? Eller måske det kan være, at han ikke rigtig ved, hvordan han skal gribe dine udfordringer an? Det er i hvert fald et problem, som mange kan stå med, hvis man kender nogen, som har det svært. Og sommetider kan det medføre, at man tager nogle forkerte hensyn, som slet ikke gavner den, som har det svært, selvom det var intentionen.

Det kan også være, at din kæreste slet ikke har tænkt over, at han ikke spørger ind. Her kan det være, at du tænker "Ej, han MÅ da vide, at han ikke spørger ind", men det er langt fra alle, som har en god situationsfornemmelse, når det gælder sådan noget. Og det behøver ikke nødvendigvis være fordi, at han synes at han er vigtigere end dig, eller at han ikke har lyst til at høre om din dag. Det kan simpelthen være, at det slet ikke går op for ham, at han snakker meget om sig selv. Hvis det er noget, som har stået på hele forholdet igennem, taler det måske mest af alt for, at han ikke har tænkt over, at han ikke spørger ind. 

Uanst hvad grunden kan være til det, synes jeg sagtens, du kan fortælle din kæreste, din mor og eventuelt andre, hvordan du føler, så de ved, hvordan deres handlinger påvirker dig, og så de eventuelt kan fortælle dig deres side af sagen. Hvis du synes, det er lidt svært at få dig selv til at tage den samtale, kan det nogle gange være en hjælp at vende problemet om og se det fra deres side. Det vil sige, at du kan forestille dig, hvordan du ville have det, hvis det var din kæreste eller din mor, der gik rundt med en følelse af, at DU aldrig spurgte ind til dem og at DU synes de var uinteressante. Så kan det nemlig være, at du rigtig gerne selv ville have, at de tog fat i dig og fortalte, hvordan de havde det. På den måde kunne du eventuelt ændre den måde, du taler med dem på, eller du kunne fortælle dem din side af sagen, så de kunne forstå, at det slet ikke var din mening. Og det kan være, at din mor og kæreste har det præcist på samme måde og ville sætte pris på, at du fortalte dem, hvordan du føler.

Når man skal italesætte følelser eller følsomme emner, kan det være en rigtig god idé, at man er opmærksom på at tale ud fra sine egne oplevelser og undgå at bruge vendinger såsom "du gør altid" eller "du gør aldrig", fordi det kan gå hen og virke bebrejdende for den, der modtager. Så hvis du kan tale i vendinger såsom "når det sker, så føler jeg ...", tror jeg det ville blive modtaget bedst muligt og med mest forståelse. Men som sagt, synes jeg sagtens, du kan fortælle, hvordan du har det. Og det kan være, at menneskerne omkring dig vil sætte stor pris på, at du åbner op. 

Hvis du har lyst til at vende din situation med en anonym rådgiver igen, kan du altid skrive ind til vores chatrådgivning, som er åben mandag og onsdag mellem 14 og 17 og tirsdag og torsdag mellem 18 og 21.

Jeg håber, du kunne bruge mit svar til noget, og jeg ønsker dig alt det bedste!

Med venlig hilsen

Karoline 

KarolineSs billede
Karoline fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program