Jeg er bange for, at jeg er gravid

brevkassespørgsmål

Jeg er bange for, at jeg er gravid

brevkassespørgsmål af
Pige på 13 år
13 år
Oprettet 4 år 10 måneder siden

Hej, jeg er en pige på 13 år. Jeg havde sex med en dreng i dag, og vi brugte ikke beskyttelse til at starte med. Jeg ved godt, at man altid skal bruge beskyttelse, men han fik mig overtalt til at prøve uden. Da han så trak sig ud, kom der sæd ud, og det røg ned på min mave, og jeg er ikke sikker på, om der også var kommet noget ind i mig. Jeg tør ikke sige det til mine forældre, da det var min ekskæreste, jeg var sammen med, og de kan ikke lide ham. Jeg har ikke mulighed for at købe fortrydelsespiller, nu hvor apoteket er lukket de dage, hvor jeg skal tage fortrydelsespillen før den virker. Hvor stor er risikoen for at blive gravid som 13-årig, og burde jeg være nervøs?

Svar: 

Hej Pige

Det er en uheldig situation du står i, og jeg kan godt forstå du er bekymret. 

I forhold til det her med fortrydelsespille, så er det rigtigt at man skal tage den hurtigst muligt, og senest 72 timer efter man har haft sex. I alle større byer findes der et døgnapotek, der har åbent i aftentimerne...også i weekenderne, så det kan sagtens lade sig gøre at købe en fortrydelsespille. 

Som du allerede godt ved, så er det at trække sig ud, inden man kommer ikke en god måde at beskytte sig på, for det virker ikke særlig godt. Pas på dig selv, og sørg for at bruge bekyttelse hver eneste gang. Ud over at du risikerer uønsket graviditet og kønssygdomme, så skal du også kæmpe med bekymringer som dem du har lige nu, hvis du har sex, uden beskyttelse. Kondom er bare det der virker bedst, men der findes forskellige løsninger. Snak med din læge om det. 

I forhold til det her med risikoen, så er den lige så stor, eller lille, for en 13-årig, som den er for en 15-årig eller en 25 årig. Der er absolut ingen forskel. Hvis han kom, mens han var oppe i dig, kan der være risiko for at du er blevet gravid. 

Du kan købe en graviditetstest, men det ville være endnu bedre at få det tjekket hos din læge. Så kan du samtidig lige få en snak om prævention, som du fremadrettet er bedre beskyttet. 

Gode hilsner 
Tanja

Tanjas billede
Tanja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program