Får ikke menstruation

brevkassespørgsmål

Får ikke menstruation

brevkassespørgsmål af
Ano
13 år
Oprettet 1 uge 5 dage siden

Hej brevkassen Jeg fik min første mens for 5 måneder siden. Jeg fik den så en gang mere sådan cirka 3uger efter, men så har jeg ikke haft den siden. Jeg har ikke lavet noget seksuelt så er ikke gravid. Jeg er bare bange for om der er noget galt. Hvorfor kommer den ikke igen. Den bekymrede pige

Svar: 

Kære den bekymrede pige,

Det er en stor ting at få sin menstruation for første gang, og der sker mange ting i kroppen fordi man får hormonændringer.

Det er helt naturligt at din menstruation endnu ikke er blevet regelmæssig, da kroppen lige skal finde en ny rytme med flere hormoner, og der kan gå måneder mellem man bløder i starten. Der kan faktisk gå op til et år før at menstruationen bliver regelmæssig. Det lyder derfor helt naturligt hvad du gennemlever. Men hvis du stadig er bekymret eller oplever andre symptomer som træthed og vægttab, så vil jeg anbefale dig at tage til læge og få en god snak. Din læge har talt med mangre andre piger i samme situation som dig før.

Husk at have et bind klar i tasken, til når menstruationen kommer igen :)

Venlig hilsen,

Katrine, læge

katrineis billede
Katrine, frivillig læge hos Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program