erp (erotic roleplay)

brevkassespørgsmål

erp (erotic roleplay)

brevkassespørgsmål af
anonym
16 år
Oprettet 6 år 1 dag siden

hejsa, inde for det sidste er jeg blevet meget glad for at lave erp, altså at gå online (fx omegle eller discord) og lade somom jeg har online sex med folk. er det normalt?

Svar: 

Hej anonym

Du spørger om det er normalt at bruge eksempelvis omegle til at lave erp? 

Hvis du mener normalt, som i noget de fleste gør, så er svaret nej. For de er helt sikkert ikke flertallet der laver erp, som du beskriver det. 

Men det er til gengæld helt normalt at eksperimentere med sin seksualitet og sin seksuelle lyst. Nogle gør det så online, nogle laver erp, nogle prøver andre former for sex, nogle kaster sig over sexlegetøj, mens andre afprøver sex med flere forskellige køn. Det hele er lige normalt, og lige naturligt, for det at udforske, er den eneste vej til at lære os selv bedre at kende seksuelt. 

Husk at passe på dig selv. Der er desværre, mange der bruger omegle, discord og lignende til at optage video, af andre i akavede situationer,(Når de har sex, onanerer eller bare er nøgne) og derefter forsøger at bruge det til at afpresse dem. Det skulle du helst ikke udsættes for. 
Så sørg for at du ikke viser noget af dig selv eller dine omgivelser der kan bruges til at identificere dig. 

Mange hilsner 
Lasse

Lasses billede
Lasse fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program