Kære Anna

Jeg er virkelig ked af at høre, at du går igennem det, du går igennem. Det lyder til, at du ikke kan finde ro eller tryghed i skolen eller derhjemme hos dine forældre. Jeg er meget ked af at høre, at du ikke har kunnet få hjælp  selvom, du har forsøgt at række ud til både din forældre og din lærer. Hvor er det godt, at du har skrevet herind og at du deler dine tanker med os. Det lyder til, at du har det rigtig svært og at du er meget alene med dine tanker. Det er så modigt og sejt af dig, at du har skrevet herind til os, for det viser, at du er reflekterende og at du handler på, at du gerne vil få det bedre.  Derfor er det et vigtigt skridt ved at skrive herind i brevkassen, for det kræver styrke og mod.  Jeg vil prøve at rådgive dig så godt, jeg kan. 

I slutningen af din besked, spørger du ind til, om du er psykopat. Når man er psykopat har man bl.a. træk som f.eks.: At man har svært ved at sætte sig ind i, hvordan andre mennesker tanker eller føler, at man udnytter andre mennesker, at man er manipulerende og at man lyver overfor andre uden at have dårlig samvittighed over, at andre bliver kede af det. Ud fra det, du skriver, lyder det ikke til, at du er psykopat. Derimod lyder det som om, at du har været igennem rigtig mange ting, som har været hårde for dig i en længere periode. Du beskriver bl.a., at du er blevet mobbet i lang tid, at din far nogle gange tager dig på numsen og lårerne og at det giver dig en lyst til at torturere ham og alle andre. Jeg kan godt forstå, at du har svært ved at glemme, hvordan andre har såret og stadig sårer dig og der er ikke noget at sige til, at du har følelser som vrede og andre triste følelser!

Når jeg læser din besked, får jeg en fornemmelse af, at du har været følelsesmæssigt presset i rigtig, rigtig lang tid og at du nu føler, at du ikke kan mere. Mon det er sådan, du har det? Det er helt normalt. Selvmord kan i situationer, som din, føles som den eneste udvej, men det er også vigtigt for mig at sige, at det ikke er ensbetydende med, at du rent faktisk gerne vil tage livet af sig selv. Alle mennesker reagerer forskelligt på de oplevelser, vi går igennem, fordi vi er forskellige, og fordi har forskellige opvækst, venner og familie. Men selvom vi reagerer forskelligt, er det ikke ensbetydende med, at den reaktion, vi har er forkert. For mig lyder det til, at dine selvmordstanker kommer, fordi du ikke længere overskue din situation og at du har brug for at noget ændrer sig positivt. Er det rigtigt forstået? Man kan godt blive skræmt over, at man har selvmordstanker, men tankerne gør dig ikke til en psykopat. Selvmordstankerne kan derimod være noget i kroppen, som fortæller dig, at du skal gøre noget ved, at du er ked af det og ikke har det godt. Du kan måske se dem som en hånd i maven, som forsøger at finde hjælp uden for kroppen, så du kan få det godt igen. Giver det mening? Tankerne kan ses som at der er mange ting på én gang, der har såret dig. Det er vigtigt, at du tager selvmordstankerne alvorligt og gør noget ved dem, men som sagt gør tanken i sig selv ikke dig til psykopat, fordi du ikke handler på den. Derfor er det rigtig godt, at du kan mærke, hvordan du har det indeni og at du prøver at få hjælp. Du gør det rigtige ved at skrive ind til os. 

Som jeg nævnte før, er det rigtig godt, at du kan mærke, hvordan du har det. Du har været presset i meget lang tid og presset på en måde, som ingen mennesker skal være pressede på. Jeg tror, at de fleste ville reagere på samme måde, som du gør. Det er meget normalt at man kan reagere med selvmordstanker, når man ikke har haft det godt i lang tid. Sådan nogle vilde tanker har de fleste mennesker oplevet at have på et eller andet tidspunkt og derfor er det heller ikke mærkeligt, at du har dem, når du er så presset. Selvmordstankerne gør dig ikke alene til psykopat. Husk at det kun er en tanke og det er noget, der kommer af sig selv, fordi man måske er følelsesmæssig træt. 

Du nævnte, at du har forsøgt at snakke med dine forældre og din lærer om, at du er blevet mobbet. Mon du også har snakket med nogle om, at din far nogle gange tager på din numse og på dine lår? Måske en lærer eller anden voksen? Eller din mor? Jeg ved, at du har oplevet en skuffelse ved at åbne op til voksne, som ikke har lyttet til dig, men måske er der andre voksne omkring dig, som du føler dig tryg ved at snakke med? F.eks. en anden lærer, træner, pædagog, moster, onkel, bedsteforældre eller nogen helt andre? Hvis det kan være lidt overvældende, er det måske også en mulighed for dig at logge ind på vores chat på Cyberhus. Der sidder nogle rådgivere, som du kan chatte med og hvor du kan prøve at sætte ord på, hvordan du har det. Så kan vi sammen finde ud af, hvor du kan finde mere hjælp. Hvad tænker du om det? 

Et andet sted, du kan overveje at søge hjælp hos, er Livslinien. Livslinien er en hjemmeside, som giver rådgivning og støtte ift. selvmordstanker. Man kan både få telefonrådgivning, chatrådgivning og skrive ind til dem. Livslinien kan du finde her:

https://www.livslinien.dk 

Jeg vil endnu engang rose dig for at have skrevet herind til os og forsøger at snakke med nogen. Det viser, at du vælger livet - at du gerne vil finde hjælp til at komme ud af din situation. Det der med at søge hjælp er en rigtig god egenskab at have  og du kan være stolt af dig selv. 

Jeg ønsker dig alt det bedste.
Hilsen Malou