Er jeg god nok som den jeg er?

brevkassespørgsmål

Er jeg god nok som den jeg er?

brevkassespørgsmål af
Anonym
10 år
Oprettet 5 år 11 måneder siden

Hej brev kassen jeg skriver til jer fordi jeg ikke føler mig god nok som den jeg er mere.. Jeg plejer altid at være meget glad og smile meget men nu griner jeg ikke ret meget mere og jeg gider bare ikke de samme ting som jeg ellers altid har elsket at lave sammen med mine venner for vi plejer at tage i klub om aften sammen og snakke over nogle grupper på facebook eller lave nogle hygge aftener men jeg har bare ikke lyst til det mere jeg sidder bare alene her hjemme på mit værelse og høre musik og sidder med min telefon 24/7 og snapper med dem på snapchat og jeg får det altid så dårligt for jeg ved godt at de gerne vil have mig med og inderst inde ved jeg at jeg også gerne vil med for det vil jeg jo gerne det er bare det at nåt vi kommer ud så er jeg bange for at jeg siger noget forkert over for dem kan bare ikke forstå det for jeg har kendt dem alle siden 1 klasse og vi har altid haft det meget sjovt sammen i skolen og efter skole osv... 

Men det hele startede enlig da jeg skidtede skole fordi jeg ikke fik den hjælp som jeg skulle have i nogle fag og det fik jeg på den nye skole men jeg savnede bare alle de andre for der kom så meget afstand mellem os så det blev helt akavet nåt vi skulle være sammen i klubben så igen sad vi bare på mobilerne hele aften! og hvad er så meningen med at se hindadne  så? men vi stoppede ikke og det var satdig akavet... Men altså henne i den nye klasse var alle de andre sammen uden mig i gruppe arbejde og jeg tænkte bare jamen det er nok fordi at de ikke kender mig endu men det var også sådan i pauserne der var ingen der kom hen til mig for at snakke eller hvis jeg spurgte om hjælp sage de som regl bare at jeg skulle sørge læren elelr en anden en hvilket ikke var ret sjovt for jeg begyndte at føle mig som sådan en lille ting som man bare ikke kunne se og at jeg bare var en gensatnd som man ikke ville ligge mærke til ikke var der mere en dag..

så da det gik op for mig 3 måneder senere at de ikke ville være sammen med mig ville jeg prøve at være sammen med dem så jeg begyndte at ændre mig selv meget altså jeg satte ikke håret p det blev krøllet og stylet og tøjet blev skiftet ud med noget moderne mærke tøj som jeg ellers aldrig gik i og min personlighed vidste jeg ikke hvordan den skulle være så jeg addede en masse fremmede på snapchat for at se hvordan de var og mit indtryk af det var at de var meget cool og sådsn chill agtigt i det men enlig skulle man jo bare sige grimme tibg til hndanden og grine af dem efter og lade som om alt bare var fint (jeg vidste ikke på det tidspunkt at de hade en anden form for sjov der overe end hvad de hade på min den anden skole) men jeg prøvede at være mere som dem og det gik helt fint i et stykke tid men de faldte fra igen og jeg blev mere ov mere ked af det fordi jeg ikke kunne lide den måde de alle sammen var på'

Men tro nok det var en uge før sommer ferien i 2015 åbner jeg mit skab inden timen startede ligger en sæld i mit skab hvor der bare sår taber på og der vidste jeg godt at det vard em og at et ikke var en af de der jokes som de ellers altid hade lavet mod hinadnen i klassen det der det var altså noget som ikk lige var ment sjovt...

der efter snakkede de ikke mere med mig da klasse lærene fandt ud af jeg hade fået nogle sendler i mit skab og efter vi hade snakket om det i klassen snakkede de slet ikke med mig mere og jeg holde mig enlig mest alene i klassen ville ikke ud for noget værre men det kom jeg noget tid efter kan ikke helt huske det for de fandt mig jo sjovt nok på facebook og skrev til mig der over 

Facebook beskederne gjorde meget ondt på mig så om morgen ville jeg ikke i skole så jeg rinede til mig mor flere gange (min mor arbjder som bager så hun arbejder tit meget sent/ tideligt) for at spørge hende om jeg ikke måtte få fri ellers prøvede jeg at bilde hemde ind at jeg  ar syg men hun mente at jeg skulle passe min skole selvom hun ikke vidste noget til det med facebook beskerne men båt hun sage nej låste jeg min værelses dør og sov vidre indtil den dag jeg spørger hende om jeg ikke måtte tage med hende på arbejde der vidste hun godt at der var moget galt så hun flyttede mig tilbage til den gamle skole og efter alt det så føler jeg mig bare som en flad femmer ej jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forklare det men jeg kan ikke lide det sociale eller mig selv og vil bare gerne prøve at ende det hele igen 

(mens det med facebook forgik cuttede jeg en del for følte ikke jeg hade en grund til at komme mere)

Svar: 

Hej! 

Du er GOD NOK som den du er. Du er lige som du skal være. Du er din helt egen og bidrager med det til verden. Sikke en masse ubehageligt du har oplevet, jeg kan virkelig godt forstå du trækker dig tilbage. Du har prøvet at lave dig selv om, men heldigvis erfaret, at det fungerer ikke for dig. Det er sejt. Du står ved den du er. Du har brug for at opleve et fællesskab, hvor alle er lige præcis, som de skal være og sammen er I stærke. Det sociale liv er svært, men det skal ikke være så svært, som det du har oplevet. Et gensidigt fællesskab findes, du har desværre ikke mødt det endnu.

Nu skal du ligesom starte forfra. Det første jeg tænker er; at du skal favnes, du skal være sammen med nogle voksne lige nu. Du beskriver, at din mor opdagede, at du havde det skidt og flyttede dig tilbage til din gamle skole. Jeg tror, de fleste ville opleve det som ret forvirrende. Derfor er mit ønske til dig, at du taler med nogen voksne du føler dig tryg ved, hvordan du har det lige nu. Du har brug hjælp, det ved du allerede for du har skrevet herind. Mega sejt. Du skriver du har cuttet i dig selv, og at du lige nu er helt flad som en femmer. Du er god til at sætte billeder på dine følelser, det er en god hjælp både overfor dig selv og andre så de bedre kan forstå, hvad der sker inden i dig. At cutte er at gøre selvskade, det er vigtigt du får hjælp til det. På linket Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) kan du få hjælp til det.

En måde at nærme sig det sociale liv kan være at finde fx en sport- frilufts- interesse eller andet fx noget kreativt, hvor dine klassekammerater ikke er. Lige nu er det en tumult tid for dig, du har brug for nærhed. Måske du har lyst til at skrive dine drømme ned og forestille dig, at din blomst langsomt spirrer op af jorden igen.

Ønsker dig det bedste.

Hilsen Anne-Sophie

Anne-Sophies billede
Anne-Sophie har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program