Kære dig

Hvor er det bare godt at du skriver, for det lyder til at du virkelig er hårdt presset af de tanker, som du går rundt med for tiden. 

Derfor vil jeg også starte med at svare på dit overordnede spørgsmål - er det bare angsten der snakker? Ja! Ud fra hvad du skriver, så lyder det helt klart til at det "bare" er angsten der snakker. Derfor kan det dog stadig føles utrolig overvældende, netop fordi de tanker (eller forestillinger) som angsten sender til dig, kan gøre dig helt i tvivl om hvad der er virkelighed og hvad der ikke er. Derfor tænker jeg at det er vigtigt at du holder fast i dit umiddelbare minde som fortæller dig at der ikke skete noget. Og når dine tanker begynder at komme på afveje, og det vil de sikkert, så husk dig selv på at dine tanker er i stand til hvad som helst - uden at det behøver at være virkelighed.  Jeg kan fx forestille mig at jeg sidder på en ø i varmen, jeg kan forestille mig at en elefant løber ind i min stue eller jeg kan forestille mig at dem på kontoret synes mit tøj er grimt. Nogle af de tanker kan måske gøre mig glad, mens at andre kan gøre mig nervøs eller bange. Ingen af dem behøver at være virkelighed, men de kan føles som virkelighed. 

Du beskriver at du både har depression og angst, og begge dele hænger rigtig meget sammen med at ens tanker og følelser rigtig tit kan tage styringen. Nogle gange betyder det så at man handler på en bestemt måde for at få dem til at slippe styringen igen, og nogle gange bliver man helt ude af stand til at handle. Man bliver på en måde fastfrosset, og så kan det tage ret lang tid at vågne op igen. Uanset hvordan du oplever det, så kan man få hjælp til at håndtere det. Du skriver ikke om du får behandling, og jeg tænker at hvis du ikke allerede får hjælp, så vil det være en rigtig god idé. Ikke fordi du er forkert, men fordi det kræver en hel masse energi at leve, når man samtidig går rundt med en hel masse angst, bekymringer og ondt i maven. 

Derfor er mit råd at du tager kontakt til din læge. Her vil du blive screenet for depression og angst (en screening er egentlig bare et spørgeskema og en samtale med lægen om hvordan du har det), og lægen vil så vurdere hvilken hjælp der er bedst. Jeg tænker at det ville være en rigtig god idé for dig at få psykologhjælp, men det kan være svært for mig at bedømme ud fra dit brev. Hvis du nu allerede får hjælp, så vil jeg klart anbefale dig at være ærlig omkring hvad du oplever - hvis du ikke har lyst, så behøver du ikke at gå i deltaljer med indholdet, men du kan fortælle at noget du tidligere har gjort/tænkt er dukket op, og nu er du i tvivl om hvad du egentlig gjorde den gang. 

Nu ved jeg ikke hvornår du fylder 18 år, men når du gør det, så er der også mulighed for at du kontakter InternetPsykiatrien. Det er ikke anonymt, men det er behandling som foregår online, så du kan sidde derhjemme i ro og mag med det. Det er f.eks. en rigtig god idé hvis man har svært ved face-to-face samtaler. 

Her til sidst vil jeg også anbefale dig at tjekke de her øvelser ud. De er lavet til en af vores andre rådgivninger, og er nogle korte video øvelser som kan være nyttige når man har tanker eller følelser som fylder meget. 

Jeg håber du kan bruge mit svar, og at du tager kontakt til din læge. 

Kærlige hilsner,

Signe