Kære C. 

Sådan som jeg forstår dit brev, så lyder det til, at du generelt døjer rigtig meget med kvalme, specielt om morgenen, men at du også nu med to forskellige kærester har oplevet, at du kan få kvalme og en fornemmelse af at skulle kaste op, når du spiser foran ham og hans familie. Du skriver desuden, at du har været til lægen, som har givet dig noget medicin, som du dog ikke føler, at du har haft den helt store effekt af. Nu er du så sammen med din kæreste igen, og du er rigtig nervøs for, om det her kunne opstå igen, hvilket jeg virkelig godt kan forstå. Det lyder super ubehageligt og frustrerende, specielt når du skriver, at du egentlig stadigvæk er sulten, når det her opstår, og at du gerne skulle tage på i stedet for at tabe dig.

Jeg kan virkelig godt forstå, at du gerne vil have et svar på, hvordan det kan være, at du får det sådan her, men desværre kan jeg ikke give dig et klart svar. Det lyder for mig, der ikke er læge vel og mærke, som en problemstilling, der kan skyldes flere ting, og jeg vil derfor i stedet prøve at give dig nogle råd til, hvad du kan gøre for forhåbentligt at få nogle flere svar. Det, håber jeg, er okay med dig. 

Jeg tænker umiddelbart, at det lyder som noget, der for eksempel kan skyldes noget fysisk, såsom en bestemt madallergi, fordøjelsesproblemer eller måske noget helt tredje. Derfor tænker jeg også, at det er rigtig godt, at du har været forbi din læge. Det medicin, som du skriver du har fået, Pantoprazol, er, så vidt jeg kan læse mig frem til, noget man bruger for at mindske mavesyre, f.eks. hvis man har et mavesår, men jeg kan ikke fortælle dig præcis, hvad det er din læge har forsøgt at behandle ved at give dig det medicin. Jeg tænker dog, at når du skriver, at det ikke har haft den virkning, du ønskede, at så kunne det måske være en rigtig god idé at kigge forbi lægen igen? Grunden til, at jeg tænker det, er, at nogle gange så har den medicin, en læge udskriver, ikke den effekt, man havde tænkt. Det kan være vildt irriterende, men det kan også betyde, at man får endnu mere information, som måske kan hjælpe lægen med at finde ud af, hvad det så er, der er på spil. Så måske det kan hjælpe din læge lidt på vej, hvis han eller hun får at vide, at du ikke føler, at medicinen har hjulpet så meget. I forlængelse deraf, så tænker jeg også, at det er vigtigt at huske på, at jo mere du fortæller din læge, jo bedre. Det vil altså sige både, at du har kvalme, hvornår du får kvalme, hvilke situationer det opstår i, om det kun er foran nogle bestemte mennesker såsom din kæreste og hans familie, eller om det er alle. Det kan sagtens være, at du allerede har fortalt din læge alt det her, men hvis ikke så tænker jeg, at det vil være en rigtig god idé, fordi en detalje, som man måske selv tænker er helt ubetydelig, kan være lige det, som hjælper lægen allermest.

Nu skrev jeg i starten, at jeg tænker, at der kan være flere ting, som forklarer det, du oplever. Udover fysisk tænker jeg nemlig også, at det psykiske kan være en faktor, fordi det fysiske og psykiske hænger rigtig tæt sammen. Kunne der for eksempel være tale om noget ængstelighed eller nervøsitet, der gør, at du får kvalme? Kunne det have noget at gøre med dit forhold til din kæreste og hans familie? Er der andre personer, som det også er svært at spise foran uden at få det dårligt, eller er det nogle bestemt situationer, som udløser det? Der er mange muligheder, og en snak med en psykolog kunne måske være en mulighed, hvis det er noget, du føler kunne give mening for dig. Når det så er sagt, så tænker jeg, at det er vigtigt, at jeg gør det klart, at jeg ikke prøver at sige, at du har en spiseforstyrrelse. Når man snakker om psyke og problemer med at spise, så vil mange komme til at tænke på spiseforstyrrelser, men ligesom at jeg ikke kan give dig en endeligt svar på, hvad grunden til din kvalme er, så vil eller kan jeg heller ikke sige, om der er tale om en spiseforstyrrelse, for det har jeg slet ikke nok information til at kunne vide. Det jeg ved er, at psyken kan påvirke kroppen, og at det derfor for nogle giver rigtig meget mening at få en snak med en psykolog, men det er kun et forslag, og valget er selvfølgelig dit eget.

Så kære C - jeg er ked af, at jeg ikke kunne give dig lige præcis det svar, du søgte, men jeg håber, at du trods alt føler dig hjulpet lidt på vej. Jeg sender mange gode tanker din vej og ønsker dig alt det bedste og god bedring!

De bedste hilsner

Amanda