Er jeg en dårlig kæreste?

brevkassespørgsmål

Er jeg en dårlig kæreste?

Hej Cyberhus, nu må I være hudløst ærlige med mig. Jeg har en kæreste, som jeg elsker af hele mit hjerte. Vi har været sammen i vel over 2,5 år og vi er meget glade for hinanden. Mit problem er ikke med forholdet, men nok en indre kamp med mig selv. Jeg elsker at være sammen med min kæreste, og kan til tider være jaloux. Når min kæreste siger at han skal til en fest, se en fodboldkamp med sine venner eller lignende får jeg vildt ondt i maven og bliver helt ked af det. Kort sagt: Jeg kan ikke lide når han er sammen med andre end mig. Lyder det absolut forfærdeligt og lidt psykopatisk? Til en vis grad ja, og det har jeg selvindsigt nok til at indse. Jeg ønsker min kæreste alt det bedste, og jeg er udemærket indforstået med, at vi kun er unge én gang i livet, så mens vi stadig er i en alder, hvor hele ansvaret ikke ligger på vores skuldre, så skal det udnyttes til at lave oplevelser for livet. Jeg ved også godt, at selvom vi er kærester og elsker hinanden, er det ikke ensbetydende med, at vi skal fylde alt hos hinanden. Vi har andre aspekter til livet, og venskaber, fester osv. er meget vigtigt at deltage i til trods for man er kærester. Jeg ønsker ham et godt socialt liv med venner for livet, og det samme ønsker jeg for mig selv, og jeg gider ikke at min indre kamp med mig selv skal fratage ham hans sociale liv ved at give ham dårlig samvittighed for at gå ud. Dog, har vi de sidste gange haft ret grimme skænderier vedrørende hans tidligere opførsel til fester, som ikke sad godt i mig. Det har flere gange næsten kostet hele forholdet og vi har snakket om det rigtig meget. Vi har en forholdvis sund kommunikation med hinanden, men vi er blot mennesker så der er ting vi skal arbejde på. Sagen er dog den, at vi bliver studenter i år, hvor vi hver især skal afsted til en masse gilder hver for sig, og det nager mig. Vi har snakket om det mange gange, men jeg er simpelthen bare ikke rolig. Den indre ro findes bare ikke. Jeg er bange for at føle mig efterladt og nedprioriteret fordi der kommer så mange dage hvor vi ikke har tid til hinanden pga studenterkørsel og gilder. Vores snak om det hjælper til en vis grad, men nervøsiteten er der stadig, og jeg frygter lige så meget for den tid som jeg glæder mig til den pga mine tanker om følelser. Han skriver til mig ofte når han er ude, men jeg ved stadig ikke hvorfor min følelse af at blive nedprioriteret stadig er der, og hold nu kæft hvor har jeg en dårlig samvittighed over det, fordi jeg gider ikke at pålægge ham det ansvar og pres der kommer med mine tanker mere en allerhøjest nødvendigt. Hvad gør jeg? Er jeg en dårlig kæreste? Hvordan kan jeg hjælpe mig selv med ikke at føle sådan? Mvh, Den Forvirrede

Svar:

Hej Forvirrede,

Åh, hvor kan jeg godt forstå at det er svært, så jeg vil starte med at sige at jalousi er en naturlig følelse de fleste af os kender, så jeg tænker bestemt ikke at du lyder forfærdelig eller psykopatisk. Det at du skriver herind til os viser jo netop også, at du gerne vil gøre hvad du kan for at være en god kæreste.

Men at jalousi er en naturlig følelse, ændrer jo ikke på at den kan være rigtig svær at have med at gøre og at den kan få for stor indflydelse på jeres forhold.

Jeg har nogle forskellige tanker om hvad du kan gøre, som forhåbentlig kan hjælpe dig lidt på vej:

Tal med din kæreste om det. Du skriver I allerede har talt meget om det, men jeg tror I skal prøve at gribe det an på en lidt anden måde. I stedet for at tale om, om din kæreste kan finde på at være dig utro, så prøv at fokusere på at lave nogle aftaler. Det lyder som om I måske ikke er helt enige om hvordan man helst skal opføre sig til fester I jeres forhold. Det vil sikkert være rigtigt godt for jer at lave ret konkrete aftaler om hvad der er ok og hvad der ikke er ok, så der ikke er så meget tvivl om hvornår man går over stregen. Det er selvfølgelig vigtigt at det er noget I kommer frem til sammen, og som passer til de grænser I hver især har. Hvis I i virkeligheden har forskellige opfattelser af hvad der er ok, er det selvfølgelig også vigtigt for jer at vide. I kan også lave aftaler om hvor meget I skriver sammen i løbet af en aften. Nogle gange er det faktisk nemmere hvis I aftaler slet ikke at skrive sammen når I er til fest, så du ikke går og venter på at høre fra ham.

Arbejd med din opmærksomhed. Du skriver at du gerne vil hjælpe dig selv til ikke at føle sådan, og det kan jeg virkelig godt forstå, for det er også enormt ubehageligt. Alligevel tror jeg at du skal prøve at acceptere at følelsen dukker op og at det er en naturlig del af at være i et forhold man er glad for. Når vi kæmper for at undertrykker følelser eller tanker, får vi på en måde fortalt vores hjerne at følelsen er farlig, og når noget er farligt fokuserer hjernen på det fordi den er på vagt. På den måde ender følelsen i stedet ender med at vokse sig større.

Så prøv om du kan øve dig i at acceptere følelsen når den dukker op og derefter vende din opmærksomhed væk fra den. Jeg ved godt at det er lettere sagt end gjort, men når følelsen dukker op kan det måske hjælpe at tænke noget i stil med: Hej Jalousi, Jeg ved at du kommer for at passe på mig fordi jeg er glad for min kæreste, men du hjælper ikke så meget, så nu giver jeg mig til at tænke på noget andet. Derefter er det godt hvis du har noget at distrahere dig selv med. Det kan være en serie du er ved at se, skrive til en veninde, løbe en tur. Hvad som helst, bare det er noget som kan få tankerne væk fra jalousien. I starten vil det sikkert føles underligt og akavet, men hvis du bliver ved med at øve dig på det, vil det hjælpe over tid.

Undersøg følelsen. Når du fortæller at det er svært når din kæreste laver noget uden dig og at du er bange for at du slet ikke kan nyde din studentertid, kan jeg godt høre at jalousien fylder rigtig meget. Prøv at vær nysgerrig på, hvor jalousien kommer fra. Er det fordi du og din kæreste ikke er enige om hvad der er ok opførsel? Er det fordi der er nogle ting ved dig selv du er usikker på? Har du tidligere oplevet at blive svigtet af en god ven eller kæreste? Hvis du bliver klogere på hvad jalousien kommer fra, kan du begynde at arbejde med det, så jalousien ikke opstår så ofte. Hvis det handler om noget din kæreste gør, kan I prøve at lave nogle aftaler. Hvis det handler om at du er usikker, skal du måske arbejde med at være mindre hård ved dig selv.

Tal med nogen. Man kan føle sig helt forkert over at have en følelse som jalousi, og for nogen er det flovt at tale med andre om det. Men hvis man åbner op, oplever man tit at andre faktisk sagtens kan genkende hvordan man har det. Og at de måske også har gode råd til hvordan man kan håndtere det. Så hvis du ikke allerede har gjort det, synes jeg du skal tale med nogen om hvordan du har det. Det kan måske være en god ven eller dine forældre. Hvis det er svært at tale med dem om det, kan du også henvende dig til Headspace, hvor man som ung kan få gratis samtaler om præcis sådan nogle ting, dem finder du her: https://headspace.dk/hvad-er-headspace/

Jeg håber at du kan bruge mine forslag, så både du og din kæreste får en super sjov studenterkørsel! Og hvis du har brug for lidt flere råd, kan du læse Mindhelpers 7 tips til at håndtere jalousi: https://mindhelper.dk/svaere-foelelser-og-tanker/raad-jalousi/

Mange hilsner,
Marie