Kære du,

Tak for dit brev! Hvor er det godt, at du skriver her - venskaber og følelser kan nemlig være en yderst sprængfarlig cocktail, som mange stifter bekendtskab med, på et eller andet tidspunkt i deres liv.

Når der kommer følelser mellem venner kan det hurtigt blive noget rod, som også er det du har oplevet. Og det kan være endnu sværere at navigere i, når det kun er den ene part, der har følelser for den anden, men følelserne ikke er gengældte.

Du skriver, at det primære problem lige nu ikke så meget er selve følelserne, men mere det, at din veninde er blevet sur på dig, fordi du ikke svarede hende i en periode på ca to uger. Dette på trods af, at du havde forberedt hende på, at din telefon var ved at gå i stykker, og du ikke havde mulighed for at svare hende når det skete. Hun godtager imidlertid ikke din forklaring, hvilket har gjort dig ked af det, og måske også lidt frustreret, hvilket er forståeligt nok. Men hvis vi et øjeblik prøver, at se bort fra hvad der reelt er sket, og i stedet ser på, hvordan hun måske har oplevet det, kan det være, at vi kan blive lidt klogere på, hvorfor hun reagerer som hun gør.

Du skriver, at hun for 7-8 måneder siden fortalte dig, at hun har følelser for dig, og begyndte at skrive mere intenst til dig. Du skriver også, at du blev overrasket over det, og at du hele tiden, på en rolig og ordentlig måde, har fortalt hende, at følelserne ikke er gengældte. Efter det er I fortsat med at skrive sammen, og det lyder til, at det er foregået meget stille og roligt. Ud fra det du skriver, antager jeg, at din veninde stadig har følelser for dig. Derfor kan det for hende have virket som en søforklaring, at din telefon gik i stykker, og du ikke kunne skrive. Hun kan have tolket det som en dårlig undskyldning for, at afvise hende og slippe for at skrive til hende. Hvis det er hendes tolkning af situationen, er hun formentlig blevet ked af det, såret og skuffet. Og efterfølgende vred og sur. Og det kan forklare hvorfor hun stadig er sur nu.

Og fra hendes synspunkt, er hun også i sin gode ret til at være sur. Men nu er sagen bare den, at din forklaring er reel nok. Så nu står hun på den ene side, og er sur og ked af det over, at du har afvist hende, og du står på den anden, og er frustreret over, at hun ikke tror på, at din telefon rent faktisk var gået i stykker, og du ikke kunne skrive til hende. Og hvad gør man så?

Hvis du gerne vil bevare jeres venskab, tror jeg det bedste du kan gøre, er, at blive ved med at kontakte hende. Bliv ved med at skrive til hende, og forklare hende hvordan tingene hænger sammen. Fortæl hende, at hvis hun tror det var en dårlig undskyldning for ikke at skrive til hende, så kan du godt forstå, at hun er blevet vred og ked af det. Men fortæl hende samtidig, at det var reelt nok, og at hun var den første du skrev til, så snart du havde fået en ny telefon.

Du har ikke noget i klemme og har været ærlig hele vejen, så det synes jeg du skal fortsætte med. Med ærlighed og med rummelighed kommer man længst. Og det er helt i orden, at du fortæller hende, at du bliver ked af, at hun ikke tror på det. Ligesom det er helt i orden, at hun bliver ked af det, når hun tror, at sandheden er en anden end den er. Derfor er det også vigtigt, at I er rummelige over for hinandens følelser, at I er ærlige og at I ikke giver op, før I har fået redt misforståelsen ud, så I kan lægge det bag jer og fortsætte jeres venskab.

Jeg håber du kan bruge svaret og ønsker dig masser af held og lykke!

De bedste hilsner,

Stine