Bygkorn?

brevkassespørgsmål

Bygkorn?

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 6 år 4 måneder siden

Hej Cyberhus. Jeg har de sidste par dage været virkelig øm omkring øjet.. det gør kun ondt hvis jeg rør ved det, det føles lidt som om der er en meget lille knude helt inde i øjenkrogen og det er en lille smule rødt.. Er det et bygkorn? Og skal jeg gøre noget ved det eller går det over af sig selv?

Svar: 

Hej med dig, 
Mange tak for dit spørgsmål. 

Umiddelbart kunne det godt lyde som om du har fået et bygkorn. 

Et bygkorn (hordeolum) skyldes en betændelse i udførselsgang til en øjenvippe eller en talgkirtle på øjenlågsranden. Ved et bygkorn vil man have smerter, ømhed og hævelse på indersiden af det nedre eller øvre øjenlåg. Ofte vil man se en rød afgrænset hævelse. Hvis bygkornet er betændt kan det briste og der vil løbe lidt pus ud. Nogle gange kan bygkornet hele op og danne arvæv, så man får en lille uøm bule - det kalder man et haglkorn.  

Et bygkorn kan godt gå over af sig selv, men for at forhindre infektion/betændelse i bygkornet er det bedst hvis man drypper øjet med antibiotika øjendråber. Ofte skal man også hive den øjenvippe ud hvor bygkornet sidder så evt. pus kan løbe ud. 

Min anbefaling er at tage op til din læge og få vedkommende til at kigge på det. Hvis det drejer sig om et bygkorn er det nemt at behandle, og din læge ved præcis hvad der skal gøres. 

Jeg håber du kunne bruge mit svar, ellers er du velkommen til at skrive ind igen. 

 

De bedste hilsner

Morten
Læge

MortenSHs billede
Morten har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program