er det okay at have sex som 14 årig?

brevkassespørgsmål

er det okay at have sex som 14 årig?

brevkassespørgsmål af
ukendt
14 år
Oprettet 5 år 4 måneder siden

Hej, jeg er meget moden af min alder og har altid været det, jeg har altid set ældre ud og opført mig som en der er meget ældre. Jeg har en kærerste, som er 15, og et år ældre end mig. Vi har et meget romantisk forhold, vi har derfor begge meget lyst til sex. Men jeg tænker er det okay, at have sex som 14 årig? Eller skal jeg vente til jeg er 15? 

Svar: 

Kære dig.

Hvor er det dejligt, at du skriver herind med dit spørgsmål. Det lyder til, at du har et skønt forhold med din kæreste. 

For det første skal det nævnes, at den seksuelle lavalder i Danmark er 15 år. Den er lavet for at beskytte børn og unge, så de ikke bliver seksuelt udnyttet af personer, der er voksne eller meget ældre. Men den er ikke lavet som en regel for, hvornår man må begynde at have sex.

Det er dog vigtigt, at både du og din kæreste føler jer trygge ved hinanden, og trygge ved at have sex. Det er en god ide at få snakket om, at det er okay at sige fra eller stop undervejs, hvis der er noget, som du eller han bliver utryg ved, eller som ikke føles behageligt. Mærk efter hvor både din og hans grænser går, så I begge kan udforske sex sammen på en god og tryg måde. 

Det er også vigtigt at I beskytter jer både mod graviditet og sexsygdomme, så sørg for prævention, når I skal have sex. I kan eventuelt læse om de forskellige slags præventioner her.

Jeg håber, at både du og din kæreste kan bruge mit svar. Held og lykke.

Venlig hilsen

Lucia

Luchias billede
Lucia fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program