Barbering der nede

brevkassespørgsmål

Barbering der nede

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 4 år 11 måneder siden

Hej jeg har for nogle dage barberet mig der ned og jeg har så fået en masse røde knubber så jeg vil høre hvad man kan gøre for at få dem væk. På forhånd tak (undskyld for stave fejl)

Svar: 

Kære du,

Øv at du har fået røde knopper efter intimbarbering. Rigtig mange oplever, ligesom dig, at de får røde knopper kort tid efter de har barberet sig. Knopperne går væk af sig selv igen efter nogle dage, men kommer ofte igen næste gang man barberer sig. Heldigvis er der forskellige ting du kan gøre i forbindelse med barberingen for at undgå de røde knopper.

1. Brug et skarpt barberblad. På den måde irriterer du huden mindst muligt, og mindsker risikoen for røde knopper.

2. Blødgør huden inden barbering. Hvis du forbereder huden på at skulle barberes ved at blødgøre den med varmt vand eller parfumefri barberskum, sæbe eller gel, mindsker du irritationen af huden, og derved risikoen for røde knopper.

3. Barbér med hårene. Når du starter med at barbere dig, så start med at barbere med hårene. Derefter kan du barbere mod hårene. Husk at blødgøre huden i mellem de to barberinger.

4. Brug efterbehandling. Præcis hvad der passer til dig og din hud er svært at sige, men brug en eller anden form for efterbehandling (fx parfumefri fugtighedscreme, mandelolie el lign.), så du undgår kløe og irritation.

Du kan læse meget mere om intimbarbering og tips og tricks til det her.

God fornøjelse!

Mange hilsner,

Stine

StineHs billede
Stine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program