er bange for at jeg har fået kønssygdom

brevkassespørgsmål

er bange for at jeg har fået kønssygdom

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 5 år 11 måneder siden

Hej jeg er en pige på 13 år og jeg berbet mig på et tidspunkt og jeg opdaget en hvis prik og jeg ved den har været der i meget lang tid men jeg er bange for at det er en kønssygdom og jeg kan ik mærke at jeg har den men jeg kan se den er der og der er kun en hvad skal jeg høre for tør ik at spørger min mor om hjælp og er meget bange for det er vil i være søde at hjælp mig 

Svar: 

Hej Anonym

Man kan godt blive bange, når der dukker sådan en prik op, så det er rigtig godt du skriver. 

Ud fra det du fortæller synes jeg ikke du skal være nervøs for en kønssygdom. Du skriver at du ikke kan mærke prikken, men du fortæller ikke hvilken farve den har, hvilken størrelse, eller præcis hvor den sidder. Ud fra din beskrivelse tænker jeg det lyder som et modersmærke. De kan sagtens ligge sådan i huden at man ikke kan mærke dem, og de kan sidde overalt på kroppen. 

Jeg er ret sikker på det bare er en helt almindelig prik du har fundet, der lige så godt kunne have siddet på din ryg, eller din næse.  Men hvis du går og tænker meget over det synes jeg du skal få det tjekket. Jeg kan godt forstå, hvis du synes det er akavet at snakke med din mor om, men det er bedre at få det tjekket, hvis du går og bruger energi på at være bange, end at blive ved med at lade tankerne fylde sådan. DU udvikler dig helt vildt i de her år, og der er ikke noget mærkeligt ved at du finder nye ting ved din krop, og det ved din mor helt sikkert også godt. 

Jeg mener altså ikke du behøver være nervøs, men hvis tankerne bliver ved med at fylde, synes jeg du skal få det tjekket. 
Håber du finder ud af det - Tanja 

Tanjas billede
Tanja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program