Hej med jer i cyberhus. Jeg håber I kan give mig nogle råd. Jeg er en mand på 19 år, som er igang med en videregående uddannelse. Min klasse er ved at snakke om en tur til sommer. Det bliver måske til et af østlandene eller Holland/Belgien, men det er ikke planlagt færdig endnu. Klassen planlægger det uden at lærerne skal med. Det er en af de andre, som kender en der kan køre os i bus og det bliver ok billigt. Jeg vil selvfølgelig gerne med, men jeg tør ikke fordi jeg er usikker på de andre. Nogle af dem snakker om at feste igennem. Jeg kan ikke lide at drikke fordi jeg bliver meget svimmel af det. Det er slet ikke rart for mig. Jeg har en lille hjerneskade og noget med nerverne, men er altså ikke dum eller spasser. Det er bare at jeg let bliver svimmel og at jeg har brug for at have en at holde fast i nogle gange. Jeg plejer at følges med en når jeg skal gå langt, f.eks. fra biologilokale og over til kantinen som er cirka 150-200 meter derfra. Det er nemt fordi vi skal den samme vej hver dag. Han støtter mig og vi står stille når jeg bliver svimmel så jeg ikke besvimer. Jeg er bange for om jeg bliver "glemt" på klasseturen, når der ikke er de samme vaner med at støtte mig og jeg ved heller ikke hvem der tager med eller ikke tager med. Jeg ville gerne at der bare var en enkelt person, som jeg kunne stole på og som hele tiden var der til at støtte mig. Jeg synes bare ikke at jeg kan forlange det af nogen fra klassen. De skal jo også selv opleve turen og drikke hvis de gerne vil det. Jeg kan ikke få mig til at spørge dem. Jeg føler mig bare totaly lost og lige nu tænker jeg at jeg er tvunget til at blive hjemme. Jeg har spurgt inde på kommunen om jeg kan få en person med som støtte på turen, men de siger at jeg kun kan få hjemmehjælp til rengøring i lejligheden og det gider jeg ikke. Jeg har en nabo som støvsuger for mig, fordi jeg bliver svimmel hvis jeg selv skal. Men jeg gider sgu ikke hjemmehjælp for jeg er ikke gammel :D   

Jeg drømmer om at kunne rejse, måske tage et halvt år på interrail efter min uddannelse, men jeg ved ikke hvordan. Det kræver jo at den/dem jeg rejser med kan støtte mig og at de finder sig i at jeg går langsomt. Jeg synes ikke at jeg kender nogen så godt og jeg er ret ensom selvom jeg snakker med mange hver dag. Jeg er ikke så god til at åbne op og stole på andre. Jeg synes at klasseturen er en slags chance for at få venner så jeg er også bange for at gå glip af det hele hvis jeg ikke tar med. Min familie er der ikke rigtig. Der er kun min bror, men der er altid problemer. Jeg har ikke rigtig nogen jeg kan spørge om råd. 

Jeg ved godt at jeg er forvirret, men jeg håber I har nogle råd.

Synes I at jeg skal blive hjemme og glo netflix i en hel uge eller hvad?