Hej Emse

Først og fremmest vil jeg sige tusind tak for dit brev. Jeg tror, der er mange, der kan genkende den oplevelse, du beskriver, desværre.

Inden jeg kommer ind på andre emner, vil jeg understrege, at du selvfølgelig ikke forventer for meget. Og det er heller ikke sådan, at alle drenge, du møder, kommer til at være sådan. Drenge og piger kan sagtens have langvarige og platoniske venskaber, der er lige så ægte som venskaber mellem to piger. Men jeg kan godt forstå, at det måske ikke føles sådan lige nu, så derfor vil jeg prøve at se lidt ind i, hvad der måske sker.

Årene som ung voksen kan være ret komplicerede på mange måder. Der er de ting, vi ofte hører om: Hvad skal jeg læse nu? Er det tid til at flytte hjemmefra? Men der er også de mere sårbare ting, som ikke altid bliver talt så åbent om.

Det er nemlig en tid, hvor relationer kan føles usikre. Da man var barn, var venskaber oftere mere lige til og uden så mange lag. Som teenager kunne tingene godt blive mere komplicerede, men det var ofte med de samme mennesker, man havde kendt i mange år. Det var stadig en mere lukket gruppe. Når det store skift så kommer, hvor folk begynder at finde sig selv og gå nye veje, kan alting pludselig føles anderledes.

Menneskerne ændrer sig, såvel som reglerne for relationer. Pludselig er der så mange nye mennesker omkring os, som vi ikke har en prædefineret idé om, hvem er, fordi dem har vi jo kendt i 10 år allerede. Alle relationer er friske, og derfor kan alting ske med dem.

Relationer, som ikke nødvendigvis virker romantiske, kan opfattes sådan, fordi vi går og drømmer. Jeg tænker, du lidt selv kender til det? Når man lige holder lidt for længe øjenkontakt med en flot person i toget, og pludselig kommer til at dagdrømme om, hvordan et forhold med personen kunne se ud. Eller en barista, der var lidt ekstra sød, mens de lavede ens kaffe. Harmløse dagdrømme, hvor man kommer til at romantisere små øjeblikke med fremmede.

Og det er her, jeg tænker, du bliver fanget i et krydsfelt. For du er jo, desværre, lige så meget den søde fremmede, når du møder dem. Og selv med de drenge, du blev venner med, som sagde, de gerne bare ville være venner, så er der vel en vis romantisk fantasi om at blive forelsket i sin gode ven. Mange forhold starter som venskaber, hvor følelserne udvikler sig senere, hvilket gør det her en endnu sværere situation for dig at stå i, og jeg har så meget empati for dig.

Jeg skriver ikke de her ting, fordi du skal føle magtesløshed over din situation, eller for at give dig en idé om, at ting burde udvikle sig til noget mere romantisk. Det er det sidste, der er min intention. Mit ønske er tværtimod, at du måske kan forstå, hvad der måske sker, så du ikke føler dig alene. Og måske tage distance til frygten om, at de har holdt intentionerne skjult for dig hele tiden. Følelser er svære, og nogle gange forstår vi knap nok dem, vi selv har, og slet ikke dem, andre har omkring os.

Det gør ikke oplevelsen mindre irriterende eller sårende, når venner bliver jaloux eller prøver at “presse” på for mere. Men det kan hjælpe at forstå, at det ikke nødvendigvis handler om dig som person, men om deres følelser, som de ikke altid kan styre. Det er helt okay at sige fra og markere, hvad du har lyst til, og hvad du ikke vil. Gode venner vil respektere dine grænser, og hvis nogen ikke kan det, er det deres problem, ikke dit. Du skylder aldrig andre din kærlighed eller romantiske interesse. Ingen har krav på dig, uanset hvor meget de kan lide dig.

Hvis jeg kan give dig lidt håb, vil jeg sige, at det ofte bliver lettere, jo ældre man bliver. Når man bliver lidt ældre, lærer man sig selv bedre at kende, og man begynder også at se folk omkring sig på en anden måde. På et tidspunkt vil man ikke opleve alle som romantisk potentiale, men mere som blot mennesker igen.

Jeg ved, det nok ikke hjælper meget på din optimisme lige nu. Jeg har dog et par tanker til steder, hvor det måske kan være lidt nemmere at opsøge venner. Det kan for eksempel være aktiviteter og fællesskaber, hvor man mødes om noget, man interesserer sig for. Det kunne være ting som sport, musik, teater, gaming eller kreative ting som tegning, skrivning eller håndværk. Mange byer har ungdomshuse, biblioteker med arrangementer, kulturhuse eller frivillige foreninger, hvor man kan møde andre på en afslappet måde.

Nogle gange kræver det bare et lille modigt skridt, som at sige hej, deltage i en aktivitet, eller spørge, om man kan være med i en gruppe. Selv små møder kan føre til nye venskaber. Jeg kan ikke love, at du ikke vil få samme oplevelse med, at folk bliver romantisk interesseret i dig igen. Men jeg kan garantere, at ikke ALLE drenge kommer til at have det på den samme måde. Og jeg vil lige gentage noget af det, jeg startede med at skrive: Drenge og piger kan sagtens have langvarige og platoniske venskaber, der er lige så ægte som venskaber mellem to piger indimellem.

Jeg håber ikke, du har mistet modet for at prøve. Du lyder som et fantastisk menneske, og jeg er sikker på, du vil være en lige så fantastisk ven.

Tusind gange held og lykke og de bedste hilsner,
Juni fra Cyberhus