Ekskæresten

brevkassespørgsmål

Ekskæresten

brevkassespørgsmål af
Christina
20 år
Oprettet 4 år 5 måneder siden

Hej.

Jeg står med et problem, som jeg ikke ved hvordan jeg løser.

Det er fordi, jeg slog op med min eks før nogle måneder siden, og lige siden har han været efter mig med at sige hvad jeg skal gøre og tvinge mig til at gøre ting jeg ikke vil. Jeg står jeg gerne vil stoppe kontakten med ham fordi han tynger ned på mit humør, som resultere i at jeg får dårlige tanker om mig selv, og jeg vil stoppe kontakten så det ikke går galt, men jeg ved ikke hvordan jeg får det skrevet til ham uden han bliver sur.

Håber i kan hjælpe 

 

Svar: 

Hej Christina

Tak fordi du skriver herinde i brevkassen.  

Det lyder som en rigtig svær situation du er havnet i med din ekskæreste. 

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg synes det er rigtig sejt, at du mærker din egen grænse og at du har mod på at få sagt fra overfor din ekskæreste. Det er virkelig godt!

Jeg kunne forstille mig, at din ekskæreste er blevet både såret og ked af det, da du slog op med ham. Det kan ofte få folk til at reagere og gøre ting mod andre, som hverken er særlig rart eller pænt. Det er selfølgelig ingen undskyldning for, at han behandler dig som han gør, men det kan muligvis være en forklaring på hvorfor, at han behandler dig, som han gør.

En mulighed kunne være, at du skriver til ham, at den måde han behandler dig på, ikke er særlig god for dig, og at du derfor ikke ønsker at have kontakt med ham mere. Herefter vil han muligvis reagere og svare tilbage, men det behøver du ikke at reagere på. Så længe du reagere på det som han skriver til dig, så længe har han dig lige der hvor han gerne vil have dig, for det han søger er kontakt.

Hvis han bliver ved med at kontakte dig, kan det være nødvendigt at blokere hans nummer. Det kan måske virke voldsomt, men det kan være nødvendigt for, at komme væk fra ham, og så du kan komme videre med dit liv. Måske det også kan give ham lidt ro, at I ikke kan have kontakt.

Jeg håber alt det bedste for dig, for du fortjener at blive behandlet med respekt. 

Mange hilsner 

Sara  

 

SaraSs billede
Sara fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program