Diagnoser
Diagnoser
Jeg vil gerne skrive, at jeg tror jeg har ADHD, OCD,HPS,RSD Angst, og Autisme. Jeg har alle tegn kan du godt spørger mig spørsmål, og fortal mig hvis jeg har de diagnoser
Hej Emma
Jeg kan godt forstå, at du prøver at finde en forklaring på det, du oplever, og at du genkender mange tegn fra forskellige diagnoser.
Vi kan ikke vurdere, om du har ADHD, autisme, OCD, angst eller noget andet ud fra det, du skriver her. Det kræver en grundig udredning hos fagpersoner, hvor man ser på hele din hverdag, din historie og dine udfordringer over tid. Det er ikke noget, man kan finde ud af gennem en brevkasse, online tests eller ved at spørge kunstig intelligens.
Derfor er det rigtig vigtigt, at du tager kontakt til din egen læge. Det er det bedste og vigtigste næste skridt, fordi lægen kan tale med dig om dine oplevelser, vurdere hvad der kan være på spil, og hjælpe dig videre til den rette udredning eller støtte, hvis der er brug for det. Det er netop sådan en vurdering, der skal til for at få et klart svar.
Hvis det er svært selv at tage kontakt til lægen, så er det helt okay at få hjælp fra dine forældre eller en anden voksen, du er tryg ved. De kan hjælpe dig med at bestille tiden, tage med til lægen eller støtte dig i at forklare, hvordan du har det. Du behøver ikke stå med det alene.
Mange af de ting, du nævner, kan ligne hinanden på tværs af forskellige vanskeligheder, og derfor kan det være svært at finde ud af alene.Så i stedet for at prøve at finde svaret selv, er den klare anbefaling at få en tid hos din læge så hurtigt som muligt, så du kan få den rigtige hjælp videre.
Det vigtigste er ikke at få sat en label på med det samme, men at du får den støtte, du har brug for.
Gode hilsner Lukas


