Kære du

 Tak for dit brev. Det er rigtig godt du skriver herind og at du beskriver hvordan du har det. Det giver god mening, det du skriver - og det lyder bestemt ikke rart, at føle sådan, som du gør.

Du skriver, at du ikke rigtig har nogen grund til at være ked af det og, som jeg forstår det, ved du heller ikke hvad det helt præcist er, der går dig på. Det er heller ikke sikkert at der nødvendigvis er en årsag til, at du har det sådan, som du har det - der kan være mange ting der spiller ind. Men hvis du har lyst, kan du evt. prøve at tænke over, om der er sket noget i dit liv i løbet af de sidste års tid, som kan have haft en indflydelse på, at du har det så dårligt. Det kan også være noget indre, som har haft indflydelse på det. Det lyder til, at der er en del ting der fylder i dit hoved for tiden og at der er en del negative og ubehagelige tanker der kører på repeat hos dig - eksempelvis dårlige tanker om din krop, om dit madindtag, om din hverdag og om livet generelt. Det kan være svært at sige hvad der kan have været med til at sætte skub i de negative tanker, men når først man er begyndt at have mange negative tanker om sig selv og sit liv, kan de være svære at sætte en stopper for igen. Men, at tænke så mange ubehagelige tanker hele tiden, kan faktisk være ret så energikrævende, så jeg kan virkelig godt forstå, at du føler dig træt og fortabt. Ud fra dit brev, virker det også lidt som om, at du er lidt irriteret på dig selv over, at du har det skidt, fordi du ikke ved hvorfor du har det sådan. Jeg tror det er vigtigt, at du, selvom du ikke ved hvad der er årsagen til at du har det skidt, lader være med at være irriteret på dig selv og tænke negative tanker om dig selv. Hvis du kan, så prøv at sig til dig selv at du er lige som du skal være og at du er god nok, præcis som du er.

Du skriver også, at dit forhold til mad fylder meget og at du er meget optaget af, hvordan din krop ser ud og af hvad du spiser. Det lyder til, at du selv har gjort dig en del overvejelser omkring dit eget forhold til mad og at du selv er træt af, at det skal fylde så meget for dig. Her vil jeg igen sige, at det er vigtigt at du ikke er så hård ved dig selv og at du prøver at finde ro i, at din krop er lige som den skal være. Det er vigtigt, at du får noget at spise og at du ikke straffer dig selv, ved at lade være med at spise. Hvis man ikke får varierede og regelmæssig måltider, kan det også påvirke ens psyke og være med til at gøre, at man føler sig træt, trist og modløs. Du skriver også selv, at du har fået adskillige migræne anfald på kort tid og at du er træt og svimmel, fordi du ikke får nok at spise. Derfor er det virkelig vigtigt, at du får nok at spise. Jeg håber at du kan prøve at lade være med at tænke negativt om dig selv, hver gang du spiser, for det fortjener du ikke. Prøv at se om du kan vende tankerne om, til at tænke, at du er lige som du skal være og du fortjener at belønne din krop med at spise gode og sunde madvarer. Så længe du sørger for, at dit madindtag er varieret og balanceret, så er det lige som det skal være og det er ikke noget som bør fylde så meget. Da jeg læste dit brev, kunne jeg heller ikke lade være med at tænke på, om dit manglende indtag af mad, kan være en måde at prøve at få dine omgivelser til at se, at du virkelig har det skidt og gerne vil have deres hjælp? Det er ikke sikkert, det er sådan det forholder sig, det var bare en overvejelse jeg fik. Du skriver også, at du ikke kan forstå, hvorfor der ikke er nogle der opdager hvor dårligt du har det. Jeg kan virkelig godt forstå, at du gerne vil have dine omgivelser til at indse at du har det skidt, for det er bestemt ikke rart at gå rundt med alle de tanker og følelser selv. Samtidig har du ikke lyst til at fortælle dine forældre eller nogle andre om det.  Jeg synes dog alligevel, at du skal prøve at snakke med dine forældre om, hvordan du har det. Jeg er sikker på at de har et stort ønske om at du skal have det godt, så forhåbentlig vil de være lydhøre og prøve at hjælpe dig så godt som de kan. En anden mulighed er, at du prøver at snakke med din læge om det. Når du alligevel skal til lægen med dine migræneanfald, kunne du også prøve at fortælle lægen om, hvordan du har det. Din læge kan tilbyde dig små samtaleforløb og kan også, hvis nødvendigt, henvise dig videre til en psykolog. Bare det at få fortalt om de svære følelser, kan være med til at gøre dem lettere at klare. Derfor synes jeg, at det er meget vigtigt at du får lettet dit hjerte og måske får nogle redskaber til, hvordan du kan vende de mange negative tanker. Der er også flere forskellige muligheder for gratis rådgivning. Du er altid velkommen på Cyberhus chatten, som du finder her. Derudover tilbyder Headspace også gratis rådgivning i deres centre og online.

Du skriver også i dit brev, at du føler at alle dage er ens og at der ikke rigtig er noget at se frem til. Jeg kan sagtens forstå, at det ikke må være rart at føle sådan. Jeg går ud fra, at du går i skole til hverdag, men jeg ved selvfølgelig ikke hvad du bruger dine weekender på. Måske kunne du begynde til en eller anden form for fritidsaktivitet, hvis du kan komme i tanke om noget, som du synes kunne være sjovt. En anden mulighed er, hvis du kan komme i tanke om noget som du rigtig godt kan lide at lave eller som du godt kunne tænke dig at prøve, at planlægge en dag eller en weekend, hvor du gør netop dette - eller bare planlægge en dag, hvor du forkæler dig selv med alle de ting du godt kan lide at lave/gøre. Måske kan du også få dine forældre med på det? Jeg synes i hvert fald det er vigtigt, at du siger til dig selv, at du fortjener at gøre noget godt for dig selv engang imellem - måske vil det også kunne være med til, at det hele ikke bare føles som "sur pligt".

Jeg håber du kan bruge mit svar. Husk, at du altid kan skrive herind igen, hvis du har brug for mere rådgivning.

Mange hilsner Nanna