Hej med dig. 

Jeg kan godt forstå, at det er et dilemma, du er i, da du på den ende side ikke vil såre dine veninder, men samtidig godt kan se, at jeres samarbejde er uholdbart, da I ikke lærer noget, eller at du ender med at lave det hele. Jeg synes det er flot, at du gerne vil tage ansvar for din læring i skolen, og for jeres gruppearbejde. Det vil være "nemt" bare at lade være og ikke sige noget til dine veninder for at undgå en mulig konflikt. Men jeg synes at det er godt, at du gerne vil gøre noget ved det, for du har ret i, at det ikke lyder til at fungere optimalt, når I arbejder sammen.

Det første jeg tænker du kan gøre, det er at være ærlig overfor dine veninder og sige det som det er på et tidspunkt, hvor I ikke skal lave gruppearbejde, så I kan få talt om det uden at blive forstyrret. Det kan være godt, hvis du fortæller, hvordan du oplever det, så de ikke føler sig anklaget. Du kan fx sige, at du virkelig nyder at være sammen med dem, men du synes også at det er ret frustrerende, at I ikke får lavet noget når I arbejder sammen, for det vil du faktisk gerne, men du oplever, at du skal tage styringen for, at I får lavet noget, og det er svært, og om I kan finde en fælles løsning på det? Det vil være godt, hvis I kan tale om det og ikke skrive om det, da man hurtigt kan misforstå hinanden på skrift. Forhåbentlig vil dine veninder lytte til dig og høre, at det ikke handler om jer som veninder, men at I måske netop er for gode veninder til at arbejde sammen. Det kan også være, at dine veninder bare har vænnet sig til at dy tager styringen og laver det I skal lave, så derfor går det dem ikke så meget på. Men det er bare ikke holdbart for dig eller retfærdigt, for den sags skyld. Så det kan være at de slet ikke tænker over det, og faktisk synes det er rart, at du siger det til dem. Det er også en del af det at være veninder, at man kan være ærlige overfor hinanden, selvom det ikke altid er lige nemt, da man ikke har lyst til at såre hinanden. 

Hvis du ikke føler, at det er en mulighed at tale med din veninder om det, eller samtalen ikke går, som du håber, så kan det også være en mulighed at snakke med din lærer om det. For i sidste ende er det også din lærers ansvar, at I er i nogle grupper i skolen, som fungerer for jer, og som I får noget ud af. Der kan være mange fordele ved at blive sat sammen af en lærer, som kender jeres faglige niveau, og jeres svagheder, som fx hvem I ofte vil komme til at snakke privat med i stedet for fagligt. Så vil det være en mulighed at fortælle din lærer - måske din klasselærer(?) - om situationen og spørge, om der er mulighed for, at lærerne sammensætter nogle nye grupper, eller de sætter jer sammen, når der skal laves gruppearbejde? Det kan også være, at du kan tale med dine forældre om det, som kan tale med dine lærere om det, hvis det ikke er ligetil at få talt med din lærer. 

 Jeg håber, at du du kan bruge mine råd, og finder den bedste løsning for dig. 

Mange hilsner
Laura