En lille løgn

brevkassespørgsmål

En lille løgn

brevkassespørgsmål af
M
18 år
Oprettet 3 år 10 måneder siden

For et stykke tid siden snakkede jeg med en pige vi fandt hinanden i et spil og vi skiver sammen og vi fortæller hvor gammel vi er hun er 16 og jeg er 18 jeg skiver meget sødt til hende og nolge dage går og jeg spørger om hendes nummer som jeg få vi skiver nolge dag sammen der og så på et tidspunkt siger hun at hun har løjet om hendes alder og hun kun er 11 år og jeg spurgte om hendes forældre viste om vores kontakt hvor hun skiver nej jeg ved at hun kun har mig som ven men på samme tid synes hendes forældre nok ikke at deres lille 11 årige pige skal skive sammen med sådan en som mig

vil vilklig gerne hører hvad i synes er det bedste i den her problem

På forhånd tak

Svar: 

Hej M.

Jeg kan godt se, at det er lidt af et dilemma, du står i. Jeg synes det er nogle gode tanker du gør dig, for du har ret i, at aldersforskellen er ret stor ift. om hendes forældre ville synes godt om det, hvis de vidste det. Og måske også dig selv? Samtidig lyder det også til, at du synes det er lidt svært at trække dig helt, fordi du muligvis er hendes eneste ven. Det kan jeg godt forstå er svært. 

Der er stor forskel på at være 11 år og 18 år. Både ift. modenhed, livssyn, interesser osv. Det betyder ikke, at man ikke kan være venner og skrive sammen, for man kan sagtens have ting til fælles selvom man ikke har samme alder. Men I har startet jeres venskab eller hvad man skal kalde det, på lidt forkerte præmisser, da du troede hun var ældre, mens hun godt vidste, hvor gammel du var. Hun vidste nok godt, at du ikke ville skrive med hende, hvis du kendte til hendes rigtige alder. Så fordi hun løj sig så meget ældre, kunne jeg forestille mig, at hun måske har nogle andre forhåbninger eller intentioner med at skrive med dig end du har (i hvert fald nu hvor du kender hendes alder). Det kan også være, at det ikke er tilfældet, og at hun blot havde brug for en at skrive med, fordi hun følte sig ensom.

Da det er dig, der er den ældste, må du tage ansvaret for jeres relation, og trække dig, hvis du vurderer, at I ikke har de samme intentioner med at skrive sammen. Nu ved jeg ikke, hvad I skriver om, men jeg tænker ikke, der er noget galt i at skrive om det spil, I begge spiller, eller hvis I har samme interesser eller lignende, og I skriver om det. Men så snart det begynder at bevæge sig meget mere udover det, så tror jeg, at det er vigtigt at vurdere, om det er det bedste at fortsætte med at skrive sammen. Hvis du synes det er svært at vurdere, så prøv at tænk over, om du ville skrive med hende, hvis du kendte hendes alder til at starte med? Eller om du kunne forestille dig at have samme samtaler med hende, hvis I sad overfor hinanden? Eller hvis det var en af dine venner, der var i samme situation, hvad ville du så selv tænke om det? Du skriver selv, at du ikke tror, hendes forældre ville synes godt om det, og det siger mig, at du måske selv tænker, at det ikke er det bedste at lade jeres skriveri udvikle sig mere end måske at holde sig til at spille sammen fx. Men igen kommer det helt an på, hvad I skriver om, og hvad du vurderer er det bedste for særligt hende.

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker til at finde ud af, hvad du skal gøre. 

Mange hilsner
Pernille 

 

 

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program