Cyste på æggestok

brevkassespørgsmål

Cyste på æggestok

brevkassespørgsmål af
Alberte
21 år
Oprettet 5 år 2 uger siden

Hej lægebrevkasse 

onsdag d. 20 november begynder jeg at få virkelig ondt i underlivet i vestre side omkring min æggestok. Det har jeg i 6 dage hvor det virkelig gør ondt kan nærmest ikke gå rundt på arbejde og har generelt bare meget ondt, natten til tirsdag ugen efter får jeg såDan et virkelig vildsomt smerteanfald har aldrig oplevet noget lignede. Var ved at besvime og får kvalme. Om onsdagen samme uge kommer jeg så til gynækolog han ultralydsscanner mig og finder en ret stor cyste på min venstre æggestok som er sprunget og der ligger væske rundt omkring. Han fortæller mig at jeg må komme igen hvis det ikke bliver bedre eller hvis jeg får smerter i ryggen da min læge dagen inden ringer og siger at jeg har blærebetændelse. Jeg har så siden da været til lægen for at få en snak omkring den her cyste da jeg stadigvæk går rundt og har nogen trykkende smerter/jag/stik eller hvad man skal kalde det i den ene side det kommer ikke så meget mere men han siger at man ikke gør noget ved det da hverken medicin eller kirurgisk indgreb vil gøre nogen gavn med mindre den havde været så stor som en tennisbold og at smerterne meget gerne skulle forsvinde helt jeg skal bare give det noget ro.. men det jeg er bekymret for er om den der sprunget cyste kan have skadet min æggestok pp nogen måde? Her tænker jeg pp chancen for st få børn om den kan være ødelagt på nogen måde eller om den kan have snoet sig rundt om æggestokken så der er lukket af for blodforsygningen så æggestokken dør? Altså det er virkelig noget jeg er bekymret for. Og det der væske hvor løber det hen? Bliver det optaget i kroppen og er det på nogen måde farligt at den er sprunget?

 

udover det har jeg en hormonspiral. Og der står på indlægssedlen at den som bivirkning kan give cyster på æggestokkene. Har jeg så en større tendens til at få cyster på æggestokkene hvis jeg har sådan en?

udover det oplever jeg nogen små jag i højre side af underlivet.Har det noget med hormonspiralen at gøre? Har fået lavet en kæmpe forstrækning i højre side efter noget flytning i lørdags hvor jeg skulle bære nogen flyttekasser der var ret tunge, men kan det strække sig derned til?

 

findes der en måde hvorpå man kan undgå blæretændelse hvis man har tendens til nogen gange at få tynd aføring pga vanddrivende medicin da det åbenbart meget nemt ryger op i skeden når man er på toiletet?

 

ved det var mange spørgsmål- døjer med meget for tiden..

Svar: 

Kære Alberte

Tak for dine spørgsmål. Sikke mange ting du går og tumler med, jeg skal forsøge at svare på dine spørgsmål så godt som muligt.

Angående cysten på din æggestok:
Det er helt normalt at få cyster på æggestokkene. I langt langt de fleste tilfælde er de helt fredelige. Men som du har oplevet, kan de give smerter, hvis de brister, eller hvis de drejer rundt om sig selv og afsnører blodforsyningen til æggestokken. Det er helt rigtigt, at en cyste der er bristet, skal man ikke gøre noget ved. Det gør ondt i nogle dage, men smerten vil aftage og forsvinde helt. Du skal dog altid ses af en læge ved akut opståede underlivssmerter, da man oftest skal opereres, hvis det drejer sig om en cyste, der har drejet om sig selv. Nogle gange vælger man også at fjerne cyster ved en kikkertoperation. Hvis cysten er stor og giver symptomer feks underlivssmerter eller hvis cysten trykker på blæren eller tarmen.  Æggestokken tager ikke skade af en cyste, heller ikke når den er bristet. Cysten sidder som en ballon inden i æggestokken, og når cysten er bristet eller fjernet ved operation, gendanner æggestokken sig selv, og det påvirker ikke dine hormoner eller din mulighed for at få børn. Væsken der var i cysten, vil blive blive absorberet fra din bughule, og det er der ikke noget farligt ved.
Det er rigtigt nok, at hormonspiraler øger risikoen for at danne cyster på æggestokken. Men her er det vigtig at huske, at de fleste cyster ikke giver nogle symptomer, og ofte forsvinder de af sig selv.

Angående dine smerter i underlivet:
Jeg ved ikke, hvor længe, det har stået på, og det er jo svært for mig, at sige hvad årsagen er. Jeg tænker ikke, det er din spiral, der giver dig smerterne. En spiral der sidder rigtigt, giver ikke smerter. Og da du lige er scannet af en gynækolog, går jeg ud fra, at han har set en velplaceret spiral. Derimod har du både haft en cyste på æggestokken, en blærebetændelse, og du har fået en forstrækning efter at have løftet en flyttekasse. Alle disse tre ting kunne forklare dine smerter, så jeg vil anbefale dig at se an i nogle uger og så gå til læge, hvis underlivssmerterne fortsætter.

Angående måder at undgå blærebetændelse:
Du skriver ikke hvorfor, du får vanddrivende medicin, men umiddelbart vil jeg ikke mene, at vanddrivende medicin skulle give tynd afføring? Så hvis du hyppigt har tynd afføring skulle du måske tale med din læge om det. Det man selv kan gøre for at forebygge blærebetændelse er, at drikke rigeligt med væske hver dag. Derudover skal du tørre dig på den rigtige måde, når du har været på toilettet og haft afføring. Piger/kvinder skal tørre sig bagfra, det vil sige, at man ikke skal føre papiret ned mellem benene, men derimod om bagtil. Så undgår du at få bakterier fra afføringen om til skeden og urinrøret. Du skal også undgå at bruge sæbe, når du vasker dig for neden. Sæben dræber de gode bakterier, som er med til at beskytte miljøet i skeden og ved urinrøret. Så bare vask med vand, det er nok.

Håber du kan bruge mine svar.
Vh Anne

Annes billede
Anne har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program