Computer batteri

brevkassespørgsmål

Computer batteri

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 3 år 9 måneder siden

Hej Cyberhus.
Nu ved jeg godt nok ikke om teknologi er noget i kan hjælpe med her, men prøver alligevel, da jeg ikke kan finde nogle informationer omkring det andre steder på nettet. 

Har en macbook, som er ca. 2 år gammel. Sagen er den, at batteriet på den er blevet fuldstændig kaotisk. Det startede med at den stoppede med at sende en notifikation når batteriet var lavt, hvilket i sig selv selvfølgelig er irriterende. Men siden da er det kun blevet værre, da den nu løber tør for batteri, selvom der stadig er masser af strøm tilbage. Oftest når den ikke meget længere ned end 50-40%, før den lukker ned. Derudover lader den heller ikke ordentligt op når jeg så sætter den til opladning. Har før oplevet at den har siddet til opladning i flere timer, men alligevel kun er nået op på 60% når jeg tjekker. Der er også tilfælde hvor jeg har den i brug mens den oplader, hvor den fx. viser at der er 60% på, men når jeg så tager stikket ud, går den direkte ned på 40%. 

Har søgt efter en løsning på dette i noget tid nu, men lader ikke til at kunne finde noget som helst om det på nettet, så frygter lidt at det er en permanent skade der ikke kan repareres. Har i nogle råd til hvad man evt. kunne gøre for at løse problemet, eller burde jeg bare begynde at spare sammen til en ny computer?

Svar: 

Hej med dig

Tak for dit spørgsmål.

Det er meget svært at give dig en præcis diagnose på din computer på afstand; men det lugter meget af et defekt batteri. 

De fleste computerbikse kan give dig et estimat på, hvad det vil koste at skifte batteriet i din Mac. Du skriver at din Macbook er cirka to år gammel. Hvis den er lige under to år gammel, kan du bruge din reklamationsret hos forhandleren, som så vil sende den til reparation. Hvis den er mere end to år gammel, vil det være for din egen regning, desværre.
Jeg vil ikke reklamere for et specifikt sted, men hvis du googler "Macbook nyt batteri", så vil du med garanti finde nogen du kan kontakte. Umiddelbart vil det være meget billigere at skifte et batteri end købe ny computer, men du skal selvfølgelig være sikker på at dit problem vil blive løst med et nyt batteri. Derfor synes jeg at du skal sende den til reperation.

Fortsat god dag til dig. Håber du får det løst.
/Jonas

jonass billede
Jonas fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program