Bror eller søster til.

brevkassespørgsmål

Bror eller søster til.

brevkassespørgsmål af
Freja
12 år
Oprettet 3 år 2 uger siden

Hej mit navn er Freja og jeg vil Virkelig gerne finde ud af hvordan jeg får min mor til at få et barn mere. Jeg har en lillebror som jeg selvfølgelig er jeg glad for, men jeg vil mega gerne have en søster eller bror mere, hun gider ikke rigtig. Men min far er let at overtale. Jeg har virkelig brug for at finde ud af hvordan jeg kan overtale min mor, til at få et barn mere det vil gøre mig så glad, og det er en af mine største drømme, eller det er min største drøm jeg håber på det hver dag men der sker ikke rigtig.venlig hilsen Freja dom håber og krydser fingrer på svar.🤞🏻😀

Svar: 

Hej Freja,

Tak for dit brev. Det lyder virkelig hyggeligt med en søster eller bror mere, og jeg kan godt forstå, at det er en stor drøm du har. Jeg er ikke sikker på, hvor meget jeg lige kan hjælpe dig i den her situation, for det er din mors og fars beslutning, om de vil have et barn mere, og selvom det måske kan virke ret simpelt, så er der mange ting at overveje før man får et barn. Det kan være, at din mor ikke synes hun har tid eller energi til at have et barn mere, men det kan også være noget helt andet, der gør det. Det lyder som om du har prøvet at overtale både din mor og far, og at din far er på din side. Jeg tænker på, om du har spurgt din mor hvorfor hun ikke vil have flere børn? Hvis du prøver at snakke med hende om det, kan det være lidt lettere at forstå hende og måske få et endeligt svar, så du ikke skal bruge en masse energi på at lægge planer og prøve til at overtale hende for at blive skuffet i sidste ende.

Jeg håber, at du får en god snak med dine forældre om det, og jeg krydser virkelig også fingre for at dit ønske kan gå i opfyldelse, selvom man ikke rigtig kan bestemme over sine forældre.. Hvis bare man sommetider kunne!

Knus fra

Ulrikke

Ulrikkes billede
Ulrikke fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program