Blodprøve

brevkassespørgsmål

Blodprøve

brevkassespørgsmål af
Felix
10 år
Oprettet 6 år 1 måned siden

Jeg får taget blodprøver forde jeg meget syg men uden årsag men når de stikker skriger jeg panisk. De begyndt at ligge mig ned i mens der 2 sygeplejesker og en lægd. Lægen tager blodprøve den ene sygeplejesker holder armen rolig den anden sygplejesk læser en Bog i mens og min kontankt person fra opholdsted holder en maske på så jeg rolig men i morgen skal de stikke mig og kan ikke klare tanken om det er skrækslagen hvorfor skal det gør ondt ?

Svar: 

Hej Felix, 

Det lyder som om, at det har været en voldsom oplevelse for dig at skulle have taget blodprøve.

For nogle kan det være rigtig ubehageligt at skulle stikkes hos lægen og have taget blodprøver, så det er ikke unormalt, at du også kan være bange for det. 

Jeg kan godt forstå, at du ikke synes, det er rart at skulle stikkes igen. Du skriver til sidst, hvorfor det skal gøre så ondt. Og det er helt rigtigt, at det kan mærkes, at man bliver stukket. Når man er bange, kan man nogle gange komme til at spænde meget i kroppen eller have meget fokus på lige netop der, hvor man skal stikkes. Det kan være rigtig svært at slappe af, når man er bange, men det kan nogle gange være med til at gøre, at smerten ikke er lige så stor, hvis man slapper af og ikke arbejder i mod. 

Du skriver selv, at en sygeplejerske læste en bog for dig, og det lyder rigtig godt, at de prøvede at aflede din opmærksomhed fra stikket. Måske I kunne finde andre måder, der kan aflede din opmærksomhed? Det kan være, at du kan se en tegnefilm eller noget andet sjovt på en telefon/ipad? Det kan også være, at din kontaktperson og dig kan se, hvem af jer, der kan fortælle de sjoveste jokes? Det kan også være, at du har en bamse, du kan tage med, som du kan holde fast i, når du skal stikkes? Spørg gerne din kontaktperson om han/hun vil hjælpe dig med at finde på noget at lave imens, så du glemmer, at du skal stikkes. I kan også fortælle det til lægen/sygeplejersken, at du er meget bange, og spørge, om der er noget, de kan gøre. Måske kunne du eller din kontakt person på lægen/sygeplejersken spørge, om du kan få noget 'tryllecreme' på, inden du skal stikkes. Man kan nogle gange få tryllecreme, som bedøver en smule, så du ikke så godt kan mærke, at du bliver stukket. 

Jeg håber, du kan bruge svaret, og at det går godt med at blive stukket, selvom det ikke er rart for dig. 

De venligste hilsner, 

Kathrine. 

KathrineBs billede
Kathrine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program