Bliver jeg en god jordemoder?
Bliver jeg en god jordemoder?
Hej Cyberhus! Jeg vil gerne være anonym, men jeg har brug for at lufte et par dilemmaer for jer, hehe! Jeg er jordemoderstuerende og er på 5. semester. Vi er i en del praktik, hvor jeg til tider føler at vi bliver kastet meget ud i virkelighedens lys, og bom, så er der en baby! I går var jeg på en fødeklinik, hvor vi havde rigtig travlt. Jeg, sammen med mine medstuderende, er inde på en fødselsstue, hvor en kvinde er ved at gå i fødsel. På et tidspunkt er jeg alene derinde med lægen og en sygeplejerske, hvor jeg pludselig bliver bedt om at stikke fingrene op i kvindens skede og 'mærke' efter baby. Allerede her, kan jeg mærke det er grænseoverskridende, men jeg gør det, fordi det er en del af min uddannelse. Kvinden har pressetrang, hvilket betyder at baby snart kommer. Desværre har sygeplejersken glemt at give kvinden klyx (lavement), der sikrer sig at tarmen er tom, så da jeg skal sprede kvindens kønsdele for at hjælpe baby på vej, kan kvinden ikke holde urinen inde, og laver en stor stråle ud på biksen, der rammer mig. Jeg er ikke sart, da jeg som studerende indenfor dette fag, ved at alt kan ske, men jeg tror mest af alt at det var fordi det var første gang. Jeg er meget interesseret i fag sådan all around, men kan godt mærke at jeg skal tage til tilløb til at døre personlig hygiejne ved patienterne, som fx. at skulle have fingeren oppe i hendes skede. Mit dilemma er, om I nogensinde tror jeg bliver en god jordemorder? Det føltes ærlig talt lidt håbløst nu. Mvh. Camille
Hej Camilla
Jeg kan sagtens forstå dine overvejelser, og jeg tænker også de er fuldstændigt naturlige. Når man starter en uddannelse har man måske en idé om hvad der venter, men hvordan hverdagen faktisk er, hvis man skal arbejde indenfor området finder man reelt først ud af under selve uddannelsen. Derfor tænker jeg også at uddannelser med meget praktik er virkelig godt, når det handler om at få et indblik i hvad der venter.
Som jordemor kommer man bare virkelig tæt på andre mennesker, og at overskride andres intimsfære er uundgåeligt. For nogle er det grænseoverskridende fordi det bare er ubehageligt at være så tæt på et andet menneske. For andre handler det måske lige så meget om at det føles grænseoverskridende, fordi man ved at man overskrider et andet menneskes grænse? Lige meget hvad tænker jeg at det er en helt naturlig følelse, som sagtens kan ændre sig i takt med at du bliver mere erfaren.
I forhold til det med den intime og personlige hygiejne tænker jeg du er fuldstændig som de fleste er. De et er jo en helt uundgåelig del af faget og arbejdet som jordemoder på en fødegang. Men de et er nok sjældent den del som de fleste jordemødre brænder helt vildt for. Med tiden vil jeg tænke at det bliver en del af arbejdet, som man bliver helt okay med, fordi det netop er en uundgåelig del af det job, som man overordnet set er rigtig glad for?
Så, kan du blive en god jordemoder, selvom du har de her tanker, og føler at det er svært? Ja... selvfølgelig kan du det. Jeg ved selvfølgelig ikke om det er det rigtige for dig, men jeg er 100 procent sikker på at dine tanker og tvivl ikke har nogen som helst indflydelse på om du kan blive en fremragende jordemoder, hvis det er det du vil.
Har du snakket med nogle af de andre studerende, eller måske de erfarne jordemødre på afdelingen, hvor du er i praktik, om det her? Jeg er helt sikker på du ikke er alene om den her tvivl, selvom du måske tænker, at alle de andre slet ikke har det lignende tanker. Eller at de ikke havde da de var under uddannelse.
Mange hilsner Pedro