Kære Bekymret pige,

Først og fremmest vil jeg sige tusind tak for dit brev. Det er en virkelig ubehagelig situation, du har været ude for. Du er dog ikke den eneste, der har været ude for sådanne situationer - desværre. De tanker, du går med, er helt naturlige, og jeg er glad for du skriver ind med dem. Jeg sender et kram og varme tanker til dig som det aller, aller første. For selvom du ikke er den eneste, der har stået i sådan en situation, er det bestemt ikke nemt, og det er aldrig rart at sidde med skam og skyld over noget, man dårligt kan huske. Du er så modig, at du skriver herind - husk på det.

Når jeg læser dit brev, så tænker jeg, at du lægger meget fokus på den skyld, du føler omkring det, der er sket. Derfor vil jeg gerne tage fat i selve situationen, før jeg svarer på, om hvad mit bud på det rigtige at gøre er. Der er nemlig stor forskel på, om hvorvidt man selv har taget initiativ til at være utro og selv har sagt ja til det, eller om man ikke har været i stand til at afgøre, hvad der reelt er ved at ske, og om man vil det. Det ændrer situationen markant, at du har været så fuld, at du ikke kan huske hele taxa turen og har svært ved at huske, at I blev smidt ud af baren. Det giver mig et meget klart billede af, at du på ingen måde har kunne sige ja til hvad din kærestes bror har gjort ved dig. Du beskriver, at du dårligt kan huske, at han kyssede dig, og at du har været så fuld, at du sov under hele taxa turen. Derfor tænker jeg, at den skyld og skam du føler omkring det, der er sket, slet ikke er din skyld. Du har ikke valgt at være utro - du fik ikke noget valg. Du var alt for fuld til selv at tage det valg.

Det er vigtigt, du husker på, at selvom du var fuld, kan du ikke stå til ansvar for hvad en anden har gjort ved dig. Og desværre er der mange, der ender ud i sådanne situationer, hvor de føler, de står til ansvar, fordi de har været fulde, og andre ikke har respekteret, at de har været ude af stand til at sige nej. Men jeg lover dig - i denne her situation er du ikke den skyldige. Din skam er ikke din at bære - og jeg er ked af, at du er blevet udsat for det, der er sket.

Samtidig tænker jeg også, når jeg læser dit brev, at du føler, du står lidt alene i det, der er sket. Hvis du har mod på det, kunne det være en idé at tale med familie eller venner om, hvad der er sket. Det er ikke fordi, de skal indblandes i det, men fordi du har brug for nogen, der støtter dig i det, der er sket. Jeg tænker, at jeg kan fortælle dig mange gange, at du hverken er en utro idiot eller en dårlig kæreste - men jeg tror, at det er stærkere at høre det fra dem, der står dig nærmest og kender dig. De kan give dig det kram, jeg så gerne ville have givet dig, og forsikre dig om, at du virkelig ikke har gjort noget galt her. En god veninde eller en støttende forælder kan meget bedre sidde ved siden af dig og støtte dig igennem det her, så du ved, du ikke er helt alene. Vi her i Cyberhus vil altid være her, når du skriver ind - men vi har endnu ikke udviklet en måde hvorpå, vi kan sidde ved siden af dig, når det er aller sværest. Desværre. Og jeg tror, du har brug for lidt varme og omsorg ovenpå al den skam, du føler.

Så kommer vil til spørgsmålet om, hvorvidt du skal fortælle din kæreste det. Jeg ved, at du ikke spurgte, om du skal sige det - men jeg tænker, at jeg alligevel vil tage det op, fordi den skam du går med er i relation til dit forhold. Når man er i et forhold, så er det baseret på tillid, og det er også tillid til, at I støtter hinanden i alt, hvad I står i. I denne her situation er du blevet udsat for, at din kærestes bror ikke respekterede, at du var for fuld til at sige nej. Jeg tænker derfor, det er vigtigt, at du fortæller din kæreste det, da du føler skam over det, der er sket - også selvom det ikke er din skyld. Hvis du føler, du ikke kan tale med ham om det, kan du eventuelt tage fat i hans forældre, hvis du er tryg ved dem, og nævne det. Du har ikke ansvaret for, hvad der er sket - derfor tænker jeg, at det er så vigtigt, at du får det sagt, så du ikke skal bære på skammen helt alene. For at din kæreste kan støtte dig, er du nødt til at være ærlig og sige det, som det er. Du kan jo eventuelt vise ham dit brev herind til - det kan gøre det lidt nemmere at starte samtalen. Derudover skal du huske på, at din kærestes forhold til hans familie er hans ansvar, ikke dit. Hvordan han håndterer det, du fortæller ham, er hans ansvar og kun hans. Og hvis du vælger at fortælle ham det, så må du huske på, at det ikke var dig, der tog et valg den aften - du blev tvunget ud i noget, du ikke kunne sige ja eller nej til. Det er ikke dig, der ødelægger noget - det er hans bror. Du er ikke ansvarlig for, hvad han har gjort ved dig, mens du var fuld.

Jeg håber, jeg gav dig nogle svar, du kan bruge. Jeg er så ked af, at du er blevet udsat for det, der er sket, og du sidder med så stor en skam. Kære Bekymret pige, du er ikke en dårlig kæreste, og den skam du bærer på er slet ikke din. Jeg håber derfor, at du også finder modet til at sige det til nogle, der er lidt tættere på dig.

Hvis du kan mærke at det er for svært at få delt det her med et menneske nær dig, så håber jeg du vil skrive til vores SMS-chat. Fordi du der, kan øve dig yderligere på at sætte ord på, så det kan hjælpe dig på vej til at række ud, til nogen nær dig. Samtidig fordi det måske kan hjælpe dig til at blive endnu mere afklaret omkring, hvordan du kan håndtere alle de her tanker og følelser, som du er efterladt med,  og  ikke mindst hvad du kan gøre herfra. 

Stort kram til dig, Bekymret pige. Du er så modig.

Hilsen,

Frida fra Cyberhus.