Kære du,
Først vil jeg meget gerne sige tak for tilliden du giver Cyberhus ved at skrive ind til os, med noget så sårbart. Jeg kan mærke i dine ord hvor svært det må have været, og jeg sætter inderligt pris på at du deler. Så tusind, tusind tak. Det giver virkelig god mening for mig, at du beskriver din oplevelse som du gør. Selv hvis man fik herpes på den mest "almindelige" og trygge måde, kan det fylde enormt meget at leve med. Men når det kommer i kølvandet på noget så voldsomt og grænseoverskridende, så er det klart, at det føles anderledes, tungere og sværere at bære alene.

Jeg kommer ikke til at gå meget mere ind i det, der skete dengang, for du skriver tydeligt, at du ikke har lyst til at snakke om det. Og det respekterer jeg fuldstændigt. Men jeg vil gerne sige, at den måde du reagerer på, er en helt normal reaktion på noget ekstremt. At du får det værst, når du får udbrud, giver så god mening for mig. Herpes er fysisk smertefuldt, ja, men for dig vækker det også et følelsesmæssigt ekko, der handler om meget mere end selve virussen. Det er ikke “bare” et udbrud, men en påmindelse om noget, du aldrig bad om og aldrig skulle have oplevet. Dog vil jeg gerne prøve at udfordre din måde at tænke om herpes bare lidt, i løbet af det her brev. For det gør dig hverken klam, forkert eller mindre værd. Det gør dig ”bare” til en person der har en virus. Jeg ved godt det måske lyder lidt mærkeligt, men jeg tror det ville kunne hjælpe dig lidt.

WHO har estimeret at 3.8 milliarder mennesker under 50 år (det vil sige 64% af verdens befolkning under 50) herpes simplex type 1(HSV-1). Dette sidder ofte omkring munden.
De estimerer at 520 millioner mennesker mellem 15-49 (13% af verdens befolkning mellem 15-49) har herpes simplex type 2 (HSV-2). Dette ofteses omkring genitalierne.
De estimerer at 205 millioner mennesker mellem 15-49 (5,3% af verdens befolkning mellem 15-49) har haft mindst et udbrud af herpes omkring genitalierne bare i løbet af 2020.

Hvorfor skriver jeg det her? Det gør jeg for at prøve at normaliserer den virus du har fået. Jeg ved at du har andre ting bundet op på hvad de udbryd symboliserer, og jeg prøver slet ikke at formindske den smerte, men at skamme sig over selve virussen, håber jeg du kan se, ikke er nødvendigt. Ja, der er bundet skam og stigma op omkring det, men det er så ekstremt normalt, at chancen er at personen du kan lide, måske også har det.

I forhold til hvor ofte du får udbrud, så vil jeg gerne prøve at berolige dig lidt her også. Det er meget normalt at herpes udbryd bliver mindre og mindre tilbagevendende, såvel som mindre smertefulde, jo længere man har sygdommen. Noget af det, der kan fremprovokerer et udbryd, er ting som svækket immunforsvar og stress. Det lyder som om det har været et voldsomt svært år for dig, så mon ikke din krop har været stresset, hvilket har ført til de mange udbryd? Jeg ved godt man ikke bliver mindre stresset bare fordi man får at vide man det ville være godt for en, men jeg håber det giver dig lidt ro af vide, at hyppidgheden af udbrud ikke behøver at være sådan her resten af livet. Et mere normalt hyppighedsmønster for herpes er omkring 1-4 gange årligt. Og nogle mennesker kan også opleve at udbrud helt holder op med at komme på et tidspunkt.

Jeg går ud fra at du har fået stillet diagnosen hos en læge, og derfor har hørt om medicin man kan tage mod de udbrud der kommer. Hvis ikke, synes jeg helt klart du burde tage til lægen med det. Der findes en masse medicin, som kan mindske både smerte og længden af de her udbrud.

Når det kommer til, hvordan du ”overhovedet kan have sex igen” har jeg et par tanker.

I forhold til din forfærdelige oplevelse, så behøver du ikke sige noget som helst, du ikke har lyst til. Hvis du er bange for at få en dårlig oplevelse under sex, kan du eventuelt bare nævne at du har tidligere haft en ubehagelig oplevelse. At det er noget du ikke har lyst til at snakke om, men hvis du låser op/bliver ukomfortable/bliver bange, så skal de vide det ikke har noget med dem at gøre, og at de bare skal stoppe. Det er fint. Intet andet er nødvendigt. Hvis der bliver skubbet for information, så bare sig det ikke er noget du gider at snakke om. Jeg tror langt de fleste vil slippe den der. Vi har alle noget vi ikke vil tale om, så jeg tror ikke nogen ville skubbe efter informationer. Og hvis du så senere får lyst til at åbne op for den del, så tror jeg ikke nogen ville skamme dig for, ikke at være åben omkring hvad der skete lige med det samme.

I forhold til herpesdelen har jeg et spørgsmål. Tror du mere end halvdelen af verdens befolkning ikke har sex, fordi de har den samme virus som du har? For det tror jeg ikke. Millioner og atter millioner der har herpes, har hver eneste dag et trygt og sikkert sexliv. Ja, man skal da være opmærksom på udbrud og agerer efter det, men som sagt tror jeg også dine vil komme med lidt mere mellemrum i fremtiden. Og ja, det er nok en god idé at dele at du har herpes, men husk på hvor normalt det her er af en virus. Som jeg skrev tidligere, det kan være han også har det. Hvis ikke han har, så kender han helt sikker nogen der har det. Og jeg tror den eneste reaktion du kommer til at få, er en af taknemmelighed. Du siger det for at passe på ham. Du siger det fordi du vil være ærlig og åben med ham. Det er virkelig fedt, og jeg tror der er alt for mange der ikke nævner det, netop fordi chancen for smitte med kondom er så helt utrolig lille.

Så hvordan kan du fortælle det? Ja, den er lidt svær, men jeg har da nogle idéer om, hvordan man kan sige det på en god måde. Jeg tænker noget i retning af: “Inden vi går videre, føler jeg et behov for at fortælle dig at jeg har herpes. Jeg holder øje med mine udbrud, og hvis man bruger kondom, er risikoen for smitte meget meget lille. Men jeg vil gerne sige det højt, så du ved det, fordi jeg virkelig kan lide dig og respekterer dig.”
Det er ærligt, det viser du har tænkt over tingene for at beskytte ham grundigt, og det fremhæver at han betyder noget for dig. Det er sårbart, men smukt og intimt. Jeg tror ingen kunne tænke grimt om dig, ud fra sådan en besked. Jeg håber du er enig.

Jeg ved det er et svært emne, og jeg ved du har meget mere hængt op på det, end de andre voldsomt mange mennesker der har sygdommen. Derfor tror jeg måske det kunne være en god idé at øve det lidt, inden du siger det. Hvordan føles det at sige ordene? Kommer du til at reagerer voldsomt, og i så fald, hvilke følelser er det der bobler op i dig? Er det din skam der viser sig frem, eller er det måske de dårlige minder der dukker op på baggrund af ordene? Hvis du har øvet dig lidt, kan du måske være mere forberedt hvis det bliver svært.

Når du skriver du får selvmordstanker, bliver jeg selvfølgelig bekymret. Jeg ved du skriver du skal starte i psykiatrien her til januar, og det er jeg virkelig glad for at høre, men flere uger kan være meget lang tid at gå med det her. Særligt juletiden kan være lidt svær at navigerer i, og kan gør sådanne tanker enten bedre eller værre. Det er ikke altid helt klart hvordan det vil påvirke end, før man står i den. Man kan altid ringe til Livslinjen (kontaktes på telefon 70201201), hvis ting bliver overvældende, og ventetiden alligevel bliver for lang.

Hvis du ikke har direkte selvmordstanker, men får behovet for at snakke om selve voldtægtsepisoden, så har sex og samfund en chat og en telefon man kan ringe til (nr. 70202266). De er supergode og professionelle, og kan måske forstå dig bedre, end andre i dit liv.

Jeg håber du kan bruge nogle af mine ord. Du fortjener så meget bedre end ud har fået, men dit liv behøver ikke at gå i stykker, fordi der var nogen der gjorde noget så forkert. Jeg håber du forstår, at du ikke er beskidt på nogen måde, og kan lære at distancerer den forfærdelige oplevelse, med den virussen du er efterladt med. Du er ikke ødelagt, du er i gang med at hele. Og det er svært og tager tid. Et år ser jeg slet ikke som ”for lang tid” om at komme over noget, der var så uretfærdigt.

Jeg håber du kan være lidt sødere mod dig selv, for du fortjener det virkelig. Dit liv er stadig dit, selvom det midlertidigt kræver noget arbejde. Arbejde du allerede er i gang med, når du har snakket med din læge om at starte med noget hjælp snart, og arbejde du laver når du rækker ud og skriver herind.

Det her er ikke en slutning på din seksualitet. Det var en uretfærdig start, men ikke noget der på nogen måde behøver at definerer dig. Det er jo fuldstændig vidunderligt, at du begynder at mærke lysten til sex igen! Det er en kæmpe sejer, og en jeg synes du skal fokuserer langt mere på, i alt det her. At få den lyst igen er det vigtigste og første skridt på vejen i at genvinde sin seksualitet.

Du er ikke alene, du er ikke i stykker, og jeg tror på at du er godt på vej.

De bedste hilsner,
Juni fra Cyberhus